DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

242 cinske Student, der for Tiden boede paa, Opfostringshuset, hed Gorgius, om hvem Forstanderen siger, at han forstod vel sin Metier, men var hastig, hvad man ogsaa forstaar af føl­ gende Historie. Gorgius havde bestemt forbudt nogen at aflægge Besøg hos Vellejus. Men Informator ©fuse, der boede Dør om Dør med ham, og som lige selv havde overstaaet Sygdommen, gik dog ind for at se til sin syge Kollega. Gorgius, som netop var derinde, vilde sætte ham ud, og da Gruse satte sig til Modværge, slog han ham i Panden med et Kosteskaft, saa der kom en stor Bule. Oruse kaldte straks de andre Informatorer til og berettede dem 0111 den ilde Med­ fart, han havde faaet, oven i Købet i nogle Drenges Paasyn, hvorefter han besvimede. Senere indsendte han en Klage over Gorgius, og baade Forstander og de andre Informatorer giver Gruse Medhold. Kort efter inokulerede Gorgius paa egen Haand en Dreng, der allerede havde været indlagt paa Inokulationshuset, hvad der gav Anledning til den Bestemmelse, at for Fremtiden maatte ingen Inokulation foretages uden Magistratens Tilladelse. Da der endnu engang blev klaget over ham, fordi han havde gennembanket sin Oppasser, der havde siddet over paa Skolen, fordi han ikke havde kunnet sine Lektier, fik han endelig Ordre til at flytte ud. I Halvfemserne er det særlig Koldfeber, der optræder, og i 1795 synes det at have været særlig slemt, thi i en Ind­ beretning siger Tode: „Ved denne Lejlighed kan jeg ikke forbigaa de mange Exempler, som man nu har paa Kold­ feberens heftige Epidemi, da Livgarden selv, disse sunde og faske, norske Mænd, ikke kunne undgaa den, men siges at have hver 3. Mand syg“ . For at styrke Rekonvalescenterne foreslaar han, at de skal have 01 til deres Maaltid. Paa samme Tid havde Opfostringshuset faaet en stor Indkvartering, som ikke skulde tjene til at fremme Sundheds­ forholdene eller Renligheden. Efter den store Ildebrand blev i Oktober 1795 indlagt en hel Del husvilde Familier, der blev sammenstuvet dels i Opfostringshusets Kælder, dels paa en stor Sal. Der var hyppig Ufred og Klammeri, saa at Forstanderen maatte stifte Fred, som engang han skilte en Trætte mellem to Koner, der var kommen imellem, fordi den