DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

24

navnet Lærere. E t alvorligt Menneske gjør sig klar over, før han paatager sig Gjerningen, om han kan røgte den under de givne Forhold, og naar Svaret bliver bekræftende, tør vi rolig betro ham Lærergjer- ningen i Folkeskolen; han vil gjøre sig den yderste Flid for at give Religionsundervisningen som al anden Undervisning paa forsvarlig Maade. Det vil visselig høre til de store Sjældenheder, at en Mand, der aa ten- bart fornægter Kristendommen og stiller sig fjendt­ lig til den, erklærer sig villig til at overtage Religions­ undervisning; at en saadan Mand ikke har sin Plads i Folkeskolen, er indlysende. Naar det synes at skulle blive Mode, at ganske unge Mennesker, der søge An­ sættelse i Folkeskolen, erklære at de ikke kunne ind­ lade sig paa Religionsundervisning og vedkjende sig fritænkerske Anskuelser, da bør de ikke ansættes; det kunde i det hele være anbefalelsesværdigt, at der som Regel ikke gaves Mænd Ansættelse i Folkeskolen før Myndighedsalderen; hvorfor skulle Kvinder først kunne naa Ansættelse med det 24de Aar, men Mænd allerede med det 19de? Altsaa, et alvorligt, modent Menneske, der tør paatage sig Gjerningen i Folke­ skolen med dens afgjort religiøse Præg, tør man rolig betro Religionsundervisningen; nærmere kunne vi ikke komme det. Hertil kommer, at Religionsundervisning meddelt af et alvorligt, samvittighedsfuldt Menneske, aldrig vil være uden Frugt, forargelig kan den ikke blive. Alvoren og Samvittighedsfuldheden vil lyse igjennem den og paatvinge Agtelse, og desuden er det Guds Ord, der læres, og det ejer i sig en Guds Kraft til Salighed; det staar fast, hvad Herren siger