DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

23

sine egne Anskuelser om han kan faa nogen til at gaa i den. Ville Forældre ikke betro ham deres Børn, da staar han saa isoleret med sin Opfattelse, at lian maa finde sig i dette Forhold, men har paa ingen Maade Eet til at trænge sig ind i Folkeskolen, og han kan ikke klage over Krænkelse af Grundlovens § 79: „Ingen ka'n paa Grund af sin Trosbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder (her Eet til Skoleerhverv)‘£; thi her er jo selvfølgelig kun Tale om saadanne Ret­ tigheder, som ikke betinges af den religiøse Ansku­ else ; ingen Kristen vilde jo efter denne § kunne for­ lange at være Rabbiner, ingen Jøde at være Præst i Folkekirken. Naar der er blevet fremsat den Fordring, at Religionsundervisningen skulde være saaledes be­ skaffen, at baade Jøder, Fritænkere og Kristne skulde kunne meddele den, da er det en Monstrositet lige saa stor som Fordringen at ville være Kristen, naar man forkaster den 2 den Trosartikel (jvfr. 1 Joh. 4, 2 —3). Jeg forudsætter altsaa, og dertil maa man være berettiget, at de Mænd og Kvinder, som gaa ind i Skolens lidet lønnende, anstrængende, men ikke efter Fortjeneste paaskjønnede og vurderede Gjerning, ere alvorlige Mennesker, der ikke søge did hen, fordi de liave lidt Skibbrud i Verden og ikke ad anden Vej have kunnet komme i Stilling eller, som det endnu kan hedde, fordi de ikke du tilandet(I), men af virke­ ligt Kald, med klar Bevidsthed om Opgavens Alvor og de Fordringer, den stiller til hver enkelt. Kun saadanne regner jeg for at høre til Lærerstanden, Folkeopdragerslanden, kun dem vil jeg give Hæders