DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

20

Bølger gaa højt, er gavnligt at drøfte en politisk Sag, da man let staar Fare for selv at blive dreven over i et af Partierne og saaledes komme til at se Sagen i et subjectivt og ikke objectivt Lys og at bedømme den ensidigt. Det er ikke gavnligt for et Menneske, der ønsker rolig og stille at passe sin Dont og gjøre sin Gjerning, at blive grebet af Partilidenskabens Mal­ strøm, thi den berømte, tyske Statsmand har afgjort Ret, naar han advarende mod Partipolitiken siger; „Jeg har aldrig set et Menneskes Karakter blive for­ bedret ved at give sig af med Politik, men mange Gange det modsatte." Saameget skal kun bemærkes, at det, som i andre Lande har bevæget de ultraliberale til at optræde skarpt mod Religionsundervisningen, det konfessionelle og Gejstligheden, og som har bevæget Diesterweg, for at tage Exemplet fra Udlandet og ikke her hjemme fra, hvor man for øvrigt let vilde kunne paavise lignende Udtalelser, til at opstille Modsæt­ ningen mellem Frisind og Kristendom, som har b e ­ væget Gambetta til at sige: „Klerikalismen, det er Fjenden,u ikke passer paa vore hjemlige Forhold, hvor det skal siges til Ros for den danske Folkekirkes Gejstlighed, at den loyalt har accepteret og levet under den fri Forfatning, ja en Del af Gejstligheden har jo endog sluttet sig til den videst gaaende libe­ rale Retning. Ogsaa skal det hævdes med Kraft, at Gejstligheden har været en ivrig og trofast Bærer for vor nationale Livssag. Thi det kan vel dog ikke regnes Gejstligheden og de alvorlige Kristne til Last, at de som Helhed betragtet holde Apostelen Peters Ord i Ære. (1 Pet. 2 , 17): „Frygt Gud, ær Kongen,