DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

21

elsk Broderskabet“, al den Stund det i § 1 i Grund­ loven hedder: „Regeringsformen er indskrænket mo­ narkisk. Kongemagten er arveligu. Heller ikke det kan vel regnes Gejstligheden til Last, at den advarer mod Selvtægt og formaner til at være al lovlig Øvrig­ hed underdanig? Og hvad særlig Skolen angaar, da har den befundet sig vel ved Gejstlighedens Tilsyn, og Diestenvegs stærke Ord (Rh. Bl. 49 Pag. 36): „En konfessionelt troende er en Menneskefjende,“ kunne ikke med Rette anvendes paa Gejstligheden og den troende Menighed her hjemme, ligesaa lidt soin vi ville indrømme den af vore Modstandere ofte fremførte Paastands Sandhed, at man vinder i Kvalitet som Lærer ved at kaste Troen over Bord. Ej heller have vi herhjemme Forhold som de, der bragte Diesterweg til at skrive sine mange Indlæg mod den konfessionelle Religionsundervisning, at der er et saadant Had og en saadan Ufordragelighed mellem Konfessionerne, at man jævnlig kunde høre Raabet: „Kast Sten paaham, han er en Kalvinist, en Katholik, en Jøde^^ Hos os er Religionsfrihed ikke en tom Lyd, men en levende Virkelighed, og ingen kan med Rette her hjemme klage over Forfølgelse af anderledes troende; thi det kan ikke med Rette lægges Gejstligheden til Last, at den optræder med Kraft og Sindighed mod saadanne Retninger, der ville undergrave al lovlig Orden og drage Folket bort fra Kristendommen. Deri følge vi vor Herres egen Formaning til os i Lignelsen om Vin- gaardens Herre, der koin for at kræve Afgift af Vin- gaardsmændene. Naar der endelig skal blive Tale om Religions