DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

15 og disse ere ikke lystelige at skue, men nok gode at faa Forstand af. At der muligen dog i vor lovgivende Forsamling kunde være Tilbøjelighed til a t indføre fremmede Skoleforhold hos os, findes der Antydninger af. Det i 1872—73 af Folketinget nedsatte Udvalg i Anledning af Halls Skolelovforslag delte sig i et r a d i­ ka lt F lertal og et konservativt Mindretal — det følgende anføres efter Monrads: „Skoleloven og Fo lke tinge t“ , Side 8 — men pa a Rigsdagen viste det sig snart, at Ministeriets Tanke, lægt Tilsyn med Skolen, blev b e trag te t som Begyndelsen til den store Modegrund­ sætning i Folkekirkens Adskillelse fra Folkeskolen. Det radikale F le rta l foreslaar, a t Religionsundervisnin­ gen indskrænkes til Bibel og Kirkehistorie, der dog skulle meddeles som en Del af den almindelige H istorie. Dog der kan findes dem, som ikke ønske deres Børns Opdragelse fordærvet ved Kjendskab til Biblen, derfor foreslaas: „Ligeledes skal den befalede Undervisning i Bibel- og Kirkehistorie henlægges til saadanne Timer, a t saadanne Børn, hvis Fo ræ ld re eller Værger maatte ønske det, kunne undlade at tage Del deri uden Af­ brydelse for den øvrige Undervisning.“ De Forældre derimod, som ønske en fyldigere Religionsundervisning, for Børnene henvises til a t faa denne meddelt af P ræ ­ s te r n e eller Læ re ren uden for Skoletiden. I de 2 Stykker med Overskrift: Statens Krav og Foræ ldrenes Ret, fastsættes, at Forældre have R e t til selv at sørge for deres Børns Undervisning, og kun hvor denne aaben- b a r t forsømmes, skrider Staten ind for at sikre en h v e r af sine Borgere e t b e stem t Lavmaal af Kund ­ skaber, men i Fastssæ ttelsen af dette Lavmaal findes