DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby
15
for de arkitektoniske Virkninger af Gader — i København som over hovedet for alle Gader i Verden. Det er den Maade , hvorpaa Grundene er ud stykkede , og her er det karakteristisk, at Grundene i den ældste Bydel fra gammel Tid er meget smalle og — normalt — kun tillader Huse paa 4—8 Fag. Dette Princip for Opdeling af Grunde kan gaa tilbage helt til Mid delalderens Dage, da man lod de smalle Grunde løbe igennem fra Hovedgade til vedkommende Baggade — som end nu flere Steder i det ældste København. Men Følgen af dette Udstykningsprin- cip er, at det hører til Sjældenhederne at træffe Ejendomme fra ældre Tid paa 10 Fag, endsige mere. Deraf følger atter den hastige Rytme i disse gamle Gaders Bebyggelse — i Modsætning til den roligere Rytme i Gader med mere palæagtig Bebyggelse. Ogsaa Forholdet mellem en Gades Bredde og Hushøjden betyder overor dentlig meget — og her er vi jo for det ældste KøbenhavnsVedkommende vænnede til Husepaa normalt j a 4 Eta ger foruden Kælder, svarende til noget forskellige Gadebredder, men faktisk allevegne med ganske gode Proporti oner for selve Gaderummet. Endelig er der Husenes Afslutning foroven. Kate goriske Byggeregler fra 1795, hvorom nedenfor vil blive talt, fastslog ikke
A fb. 9. Typetegning. Eensidig Kanalgade.
Ch. Christensen del.
A fb . 10 . Typetegning. Dobbeltsidig Kanalgade.
Ch. Christensen del.
blot højeste Murhøjde, men kom derved, da man oftest udnyttede dette Maksi mum, samtidig til at medføre en nogenlunde gennemført, ensartet Gesimshøjde fra Hus til Hus. Hvad dette betyder for Gadevirkninger, siger sig selv. Og endnu eet: Tagene paa Klassicismens Huse er i Almindelighed lave, og er der Tagkviste, gør de sig som oftest kun lidet gældende. Barokkens karakteristiske Kvisthus- type, der gør Tagpartiet livligt og iøjnefaldende, finder vi kun spredt hist og her i det ældste København, som Levninger fra Aartierne efter Branden 1728, eller traditionelt benyttet helt op i Empiretiden.
Made with FlippingBook