DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

H

Gadevæg for sig, hvor man faar Over­ blik — ogsaa over Huse, der ligger i nogen Frastand fra det Sted, man i Øjeblikket befinder sig. Gaden selv svinger demud til behagelig Beskuelse! V il man sætte sig ind i det, man med et noget omfattende Udtryk kunde kalde gadearkitektoniske Virk­ ninger — i dette Tilfælde i det æld­ ste København — Bispestaden — kan Betydningen af Gadenæt og Gadefø­ ringer ikke noksom understreges! Her er allerede gjort opmærksom paa de krumme Gader (Afb. 3,4). Men i det gamle København, i de omregulerede Bydele, f. Ex. Syd for Nikolaj Kirke eller Nord for Frederiksberggade fore­ kommer ogsaa helt lige eller tilnær­ melsesvis lige Gader — foruden i de yngre Dele af Byen. Og her virker Gadevæggenes Huse paa en helt anden Maade — set i stadig stærkere Forkort­ ninger. Kun de nærmeste Huse op­ fattes helt tydeligt i deres Komposi­ tion (Afb. 5, 6). Det er ogsaa vigtigt at iagttage den Maade, hvorpaa Gader forløber. De kan — og særlig, hvor Gadenættet som i det ældste København ofte endnu er rent middelalderligt — løbe lige løs paa en anden Gade — uden Fortsættelse. Om det eller de Huse, der ligger dér, netop egner sig som point de vue, vil altid være tilfæl­

A fb . 7. Typetegning. Gadekryds a.

Charles Christensen del.

A fb . 8. Typetegning. Gadekrvds b.

Charles Christensen del.

digt. Det er Gaderne med lukket Perspektiv. Men det almindeligste er, at Gader fortsættes tværsover Tværgaden , med aabent Perspektiv (Afb. 7, 8)5 ogsaa de kan være saa heldige at føre frem til noget iøjnefaldende — et Kirketaarn eller en Monumentalbygning5 ofte munder de ud i en Plads eller en bred Boule­ vard. Men Gadekryds rummer altid — med eller uden de efter Branden 1795 paabudte afskaarne Hjørner — mange Muligheder (Afb. 7, 8). Der er imidlertid, i Forbindelse med Gadeproblemet, et Forhold, man hidtil har ladet ret upaaagtet, men som ikke desto mindre er overordentlig afgørende