DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby
1 6
Det er jo endelig ikke helt lige gyldigt, hvorledes den enkelte Hus- facade behandles! Og hvad enten Ga den er krum eller lige, om den for løber mod en anden Gade eller fort sættes hinsides denne — er Kompo sitionen af Facaderne unægtelig stærkt medbestemmende til Gadens almin delige Holdning og Karakter. Idet det atter understreges, hvor overvejende klassicistisk bestemt Gadebebyggelsen er, skal her kun netop gøres opmærk som paa, at der fornemmelig er an vendt to forskellige Kompositions- maader. Een, hvor Facaderne er ho- rizontalt delt, bl. a. ved et markant Gesimsbaand oven over Stueetagen
A fb . r i . Typetegning. Parkgade.
Charles Christensen, del.
og ved vandrette Friser og Baand mellem Etagerne (Afb. 4) — og en anden, med fremherskende vertikal Inddeling, idet de øvre Stokværk er pilaster- delte (Afb. 3). Den første Facadetype er — som den billigste — selvsagt ogsaa den almindeligste og kan beherske en Gade næsten helt og holdent; den anden Type forekommer ret spredt; den tilhører som naturligt er de fornem mere Ejendomme, og ingen københavnsk Gade er udelukkende bebygget efter dens Princip. Men hvor en saadan Facadetype forekommer, gør den sig altid stærkt gældende i den almindeligvis horizontalt prægede Bebyggelse. Hvad er sagt om Opdelingen af Gadernes Vægge og om Husenes Højde og Facadekomposition, gælder selvsagt ogsaa — stort set — Pladser og Torve . En Plads eller et T o rv vil jo egentlig ikke sige andet, end at Gadebebyg gelsen her viger ud til Siderne. Her er talt om den almindelige Gadetype — med Bebyggelse paa begge Sider. Men der er i København ogsaa Gader af andre Typer, der vil blive omtalt senere i anden Sammenhæng. Det er Kanalgaderne, dels den eensidede Kanalgade (Afb. 9) og dels den dobbeltsidede Kanalgade (Afb. 10). Og endelig er der Parkgaden (Afb. 11) og Voldgaden (Afb. 12). Ensartetheden i arkitektonisk og borgerlig Kultur, der — bortset fra visse stærkt moderniserede F'ærdselsstrøg — gør sig saa iøjnefaldende gældende i det ældste København, fremmedes yderligere gennem de Bestemmelser, der blev gældende efter Branden 1795. Da fik Byen sin første egentlige Bygge lov, idet man tidligere havde klaret sig med mere i det almindelige holdte Byggereglementer og Byggevedtægter — de grundlæggende 1683 og andre yngre bl. a. fra ' Tiden efter Branden 1728. Men efter den store og uhygge
Made with FlippingBook