DetGamleKøbenhavn_I

85 Kompagnis Bygninger«. Den ældste af dem, nærmest Brogade, stammer fra 1738, den anden fra 1781. De er opførte af mørkerøde Mursten med Pilastre, Ind­ fatninger og Frontoner af graa Sandsten og er en Pryd for Kvarteret og Gaden. For at faa rigtig fat i disse Bygningers og Kom­ pagniets Historie, maa vi tilbage til 1732, da man en­ delig havde opgivet alle Forsøg paa at genrejse Det ostindiske Kompagni. Den 12. April gav Kong Christian (l. VI. det asiatiske store Privilegier og Eneret til al Handel hinsides Det gode Haabs Forbjerg, desuden fik det betydelige Toldlettelser. Man sendte til at begynde med aarlig 2—3 Skibe til Ostindien og' Kina, og de bragte Porcellæn, The, Krydderier, Silketøj, Damask og andre fme Stoffer og endelig -— Lommetørklæder til Danmark. Sin Plads, hvorfra Varerne solgtes ved Auktion, fik Kompagniet straks ved Knippelsbro, men den var ikke straks saa stor som nu. Det var med Rette, at man til Symbol paa det Hus, man byggede der, paa Frontonen anbragte Merkur og Neptun, der holder Jordkloden imellem sig; thi Handelen voksede og florerede saa stærkt, at det blev Mode for Damer og Kavallerer af den fme Verden at spadsere ud til Kompagniet for i dets »Kramkammer« at tage de smukke Varer i Øjesyn. Den med dette Handelsliv forbundne Trafik lagde tidlig en Alen til Christianshavns Vækst. Man blev nødt til at fylde mere og mere op ude i Strømmen, og Strandgade, som før paa enkelte Undtagelser nær havde været ubebygget paa Søsiden, blev paa denne Maade rykket mere og mere »ind i Landet«. Nu laa der: Vestindisk-guineisk Kompagnis Sukkerraffina­ deri, Vestindisk Kompagnis Plads, Agent Bjørns Kølhalingsplads og Md. Fabritius’ Plads (de to sidste er nu Holms Plads), og Købmand Jan v. Ostens Plads (nu Tyske Plads). Og bag ved Frederikskirkens (nu Christianskirkens) Grund laa Land- og Søetatens La­ boratorium, der endnu kaldes »Gamle Laboratorium«.