DetGamleKøbenhavn_I

75 Eksempel. Han engagerede Hollændere som Skibs­ førere, og med stor Ængstelse og Spænding afventede man hvert Skibs Skæbne, og naar saa et Skib vendte hjem med ny Beholdning, var der Glæde og Fest i Cort Adelers Gaard i Strandgade; og der spiste man godt; thi Admiralen var en »Feinschmecker«, der endog havde drevet det saa vidt, at han i 1763 indret­ tede et særligt hollandsk Køkken udenfor Byen i Nærheden af Kongens Have, for at han kunde be­ værtes lige saa godt, naar han var paa »Skovtur« derude, som naar han befandt sig i sit Hjem. Gaar vi til den næste Ejendom, Nr. 20, lægger vi straks Mærke til de morsomme gamle Gibsrelieffer, der pryder Facaden; ved nærmere Eftersyn vil man se, at det er Vinhandlerskilte, og man tænker sig da en gammel Vinstue som den, hvori Tøger Reenberg »vilde sige sit Farvel og lægges ned«. Af dem har der været mange paa Christianshavn, og vi har jo ogsaa fornylig fortalt, at Vinhandlerne ikke vilde taale, at Apotekerne gjorde Indgreb i deres Næring. Derfor vilde et Vintapperskilt, selv om det var gammelt, ikke have noget særlig bemærkelsesværdigt ved sig, hvis man ikke vidste, at denne Gaard er en af de mange, Christian d. IV.s Hofmaler, Carl van Mandern, har ejet. Man ved tillige, at det er ham, der har opsat Skil­ tene, og ved første Øjekast studser man jo ved, at en Hofmaler satte Vinskilte op. Vi maa da høre lidt nærmere om denne mærkelige Mand! Carl van Mandern er en Type paa en Renæssance- Kunstner, bred, kraftig, livslysten og alsidig. Det kunde aldrig falde ham ind ensidig at kaste sig over Kunsten. Han skulde leve, og han skulde leve højt og godt, derfor søgte han alle de Kilder, han kunde komme til for at skaffe sig Indtægter. Han kom i Christian d. Fjerdes Tid herind fra Delft i Holland for sammen med sin Moder at ind­ drive nogle Penge, som man skyldte hans afdøde Fader for vævede Tapeter. Han fik Pengene og blev