DetGamleKøbenhavn_I

76 saa her i Landet, hvor han blev en udmærket Maler, som Kongen havde god Brug for, saa god, at han fritog ham for al borgerlig Tynge, naar han aarlig' vilde male to Malerier, »saa gode, at vi dermed kunne og ville nøjes«. Og hvad Faderen havde lovet, stad­ fæstede Frederik d. III. Efterhaanden som v. Mandern tjente Penge, blev han Ejer af forskellige Gaarde, saaledes nuværende Nr. 15 og 54 paa Østergade, flere Gaarde i Store Kon­ gensgade og endelig dette grundmurede Hus i Strand­ gade. Men Carl v. Mandern vilde ikke blot være Grund­ ejer, han udnyttede sine Ejendomme. Han blev først klar over, at han kunde have Indtægter af sine Sprog­ kundskaber, og naar der kom fremmede fornemme Folk til Byen, optraadte han som deres Fører, og for yder­ ligere at have Hold paa dem gav han dem Logis i sine Gaarde; vi ved saaledes, at den berømte Admiral Obdam, den svenske Resident Duvall , den hollandske v . Amerongen og selve Cort Adeler har hørt til hans liggende Gæster. Medens Konen, Marie hed hun, holdt Regnskaberne, kvitterede paa Regningerne og passede Huset, drak Carl v. Mandern sine Gæster til. Men naar han skulde det, var det baade billigst og bedst, at han selv var Vinhandler. Derfor er det, at Skiltene endnu pryder hans gamle Bo i Strandgade. En højst ejendommelig Mand har han været, talentfuld til det yderste, altid i Virksomhed. Han arrangerede Optog og Balletter ved Hoffet, han de­ korerede og digtede, og han samlede paa. kostbare og sjældne Bøger. Carl Bruun citerer to Udtalelser af samtidige, som giver et morsomt Billede af ham. Den første skyl­ des den bekendte spanske Gesandt, Grev Rebolledo, der kalder ham »Danmarks sindrige Apelles«, og siger, at Naturen misunder ham hans Kunstfærdighed, og Københavnerhistorikeren Wolf helliger ham et helt Afsnit, hvori det hedder: