DetGamleKøbenhavn_I

67 neste; han naaede at bygge hele 63 Lodsbaade. Men i 1808 vaagnede hans gamle Lyst til Orlogstjeneste paa ny, og han fik da Kommando over Kystforsvaret fra Østerrisør til Christiansø. * Saa kom de sørgelige Aar, hvor Danmarks øko­ nomiske Ulykke fulgtes af Norges Tab. Skønt Søl- ling jo hele sit Liv nærmest havde været knyttet til Norge, drog han dog nu ned til Danmark og tilbød Kong Frederik sin Tjeneste. I en Audiens udtalte Kongen sin Tvivl om, hvorvidt han havde Brug for ham, da han jo nu allerede var godt oppe i Aarene; han var, da Avdiensen fandt Sted, 59 Aar gammel. Ikke saa snart havde Kongen udtalt denne Tvivl, før Sølling kastede sin Uniformskjole og vendte Mølle hele Salen rundt, indtil han atter stod fast paa begge sine sikre Ben foran Majestæten. Overfor et saadant Argument kunde Kongen kun bøje sig, og Sølling blev udnævnt til »Waterschout«*) i København i 1817. Og det blev han til sin Død. I denne sin Virksomhed fik han Øje for, hvor smaat de gamle Sømænd, der havde »lagt op«, havde det paa deres gamle Dage, og som den praktiske Sømandsven, han var, tog han straks selv Sagen op. Paa Loftet i Skippernes Lavshus anbragte han en 200-pundig Bombe, hvori han fra 1819 lod indsamle Penge til et Aldersdomhjem for Søfolk. Han var selv hyppigt til Stede og animerede ved sit uopslidelige Humør, ved sine Vittigheder og ved et godt Eksempel besøgende til at bidrage. Og saa heldig var han, at han faa Aar efter kunde begynde med at indrette et Loft i Wildersgade til Beboelse, men allerede 1825 havde han samlet 25,000 Rigsdaler, og fo^ dem købte han et Sømandshjem i Skvaldergade (nuværende Ni- kolajgade). Sølling, hvem alle søgte Selskab med, fordi han var saa lunerig og tillige saa ejendommelig og

*) Embedsmand, der har Tilsyn med Rullerne over det til Koffardis farende Mandskab. 5 *