DetGamleKøbenhavn_I

68 overraskende i sine Indfald*) — hvad jo Vejrmøllerne i Kongens Audienssal er tilstrækkeligt Bevis for — havde altsaa megen Glæde af sin Stiftelse, som han kaldte »Bombebøssen«, og han levede to Aar efter, at Ejendommen i Skvaldergade var taget i Brug. Han døde den 27. Februar 1827 og blev under stor Del­ tagelse begravet her i Danmark; men Lodserne i Norge glemte ikke deres Velgører; ved Farsund rejste de ham et Minde. Vi her hjemme glemte heller ikke Peder Norden Søllings Velgerninger. I hans Aand arbejdede mange senere. Vi erindrer fra Henrik Hertz' »Sparekassen«, hvorledes den hæderlige og skikkelige Adolph til de øvriges Forfærdelse foreslaar, at de Penge, Familien Skaarup har arvet efter Pensionist Sørensen , skal anvendes som Gave til »Bombebøssen«, og skønt den mere egenkærlige Nevø formoder, at dette Forslag lugter af Egennytte, fordi Adolph sikkert for denne Gave vil blive paaskønnet af sine Foresatte i Admira­ litetet, saa viser det sig dog i Stykkets Slutning, at er der noget, den gode Adolph ikke lider af, er det Egennytte. Det er snarere et af Hertz rigtig set Træk, at det laa den Tid i Bevidstheden, at, var der noget godt, man skulde støtte, var det Søllings Bombe­ bøsse, dette bærer Virkeligheden da ogsaa Beviser nok for. Thi ved gode Borgeres Bidrag og Legater voksede Stiftelsens Midler til l/z Million Kroners For­ mue og over 130,000Kr. Legater, hvorfor Ejendommen i Skvaldergade snart blev for lille, i 1844 flyttedes »Bombebøssen« til Brogade og endelig i 1891 opførtes det kønne og hyggelige Sømandshjem i Overgaden oven Vandet Nr. 48, foran hvilket det er, vi her har standset. Vi ser, at der paa Christianshavn var sørget for Ung*) Her er det værdt at mindes to Linier af Baggesens »Boer

jeg paa den tamme Bred«, de lyder

»hvor med Sølling jeg er Dus og deslige forvovne Krabater.«