DetGamleKøbenhavn_I

56

Oest udbryder ogsaa i sin Fortvivlelse: »Det er en be­ synderlig Guds Styrelse, om det i Tiden gaar godt!« I 1786 indtraadte der ved en Anordning nogen Bed­ ring, idet det bestemtes, at ingen, der var befængt med Kønssygdomme, maatte indlægges paa Syge­ stuen, ligeledes maatte blinde, gamle og affældige Bet­ lere ikke anbringes der, og dog lyder endnu de trøstes­ løse Ord: »Det forholder sig i alle Maader med Syge­ stuerne saaledes, at den friske af Stank maa krepere, langt mere de, som allerede er helt raadne!« Raaheden breder sig fra Lemmerne til Opsynet, og det behandler Fangerne brutalt. Spisemester Poul­ sen var særlig raa; Mester Schmidt endnu værre. Da denne sidste en Søndag Eftermiddag saa Fangerne lege i Gaarden, forbød han det. En Fange, Niels' Benetzen, erklærede, at det var en uskyldig Fornøjelse, hvorover Mesteren blev saa rasende, at han slog ham med knyttet Haand saa mange Slag i Hovedet, at Blodet flød, og Inspektøren maatte til for at skille dem ad. Gurine Malvig, der var Livsfange, kom op at skæn­ des med sin Lidelsesfælle, Karen Marie, om, hvem der først skulde have sin Kaffepotte paa Ilden. Da Schmidt hørte det, blev han saa rasende, at han uden at undersøge Sagen gav den ulykkelige Gurine 25 Slag Tamp. Tampen var saa svær, at Ryggen allerede ved de 8— 9 første Slag blev helt sort og somme Steder gik itu, saa at det røde Kød var at se. Gurine gik til Doktoren, der gav hende en Lægeattest og smurte hende med Salve. Dog vilde Mester Schmidt ikke fritage hende for Arbejdet, men »sparkede hende for Rumpen«. Hun maatte da sælge noget af sit Tøj for at købe sig fri. Dette skete i 1799. Blandt andet her­ skede ogsaa den stygge Skik, at Fangerne selv maatte begrave de døde, og Mordere skulde køres bort paa Rakkerens Sluffe. Den Slags Transport gav altid An­ ledning til Raahed og grimme Optrin. Ogsaa var der andre Opsynsmænd, der var uhel­ dige, som f. Eks. Portneren i 1806, der for at tjene