DetGamleKøbenhavn_I

43 stian d. Fjerde gav Johan Semb Ret til at grundlægge Christianshavn dels som en Art Fæstning, dels som Købstad særlig beregnet for Skibsfart og Søhandel, lovede han de Folk, der vilde forpligte sig til at ud­ fylde Byggepladser paa den paa et endnu eksisterende Grundrids nærmere angiven Maade. en Del Begun­ stigelser, vi tidligere har omtalt; men som sagt trak det længe ud med Bebyggelsen, skønt Kongen ogsaa havde lovet Byen Selvstyre med egen Borgmester og eget Raad. Det fik Byen ogsaa. I lange Tider gav denne for­ skellige Ledelse af to hinanden nærliggende Byer, som havde saa mange Interesser fælles som Chri­ stianshavn og København, Anledning til Misfornøj­ else, saa at de laa i idelig Strid med hinanden, indtil endelig Kongen tabte Taalmodigheden og Stats­ kollegiet d. 15. Oktober 1674 besluttede, at »Chri­ stianshavn skal herefter være udi vor kongelige Re­ sidensstad Kjøbenhavn indkorporeret og indlivet.« Det laa jo nu nær at antage, at Byen, naar den havde egen Borgmester og Raad, ogsaa maatte have eget Raadhus, og naar man har udpeget den omtalte Hjørneejendom som Raadhuset, maa det rimeligvis dels være, fordi den havde et saa stateligt Udseende, dels fordi der en Gang har boet en Borgmester i den, som muligt for Nemheds Skyld har ladet enkelte mindre Sager afgøre i sit Hjem. Men Hovedargumen­ tet imod, at Bygningen har været Raadhus, er til­ strækkelig fældende, idet en Borgmester paa Chri­ stianshavn saa sent som i 1672 klager over det uhel­ dige i, at Byen ikke har noget eget Raadhus. Havde den ikke det i 1672, har den selvfølgelig ikke heller faaet det i de to Aar, inden Indlemmelsen i København, to Aar, i hvilke man stadig laa i Forhandligner og Overvejelser angaaende denne Sammensmæltning. Det eneste, der saa staar tilbage, er Carl Bern- hards Meddelelse om, at Herolderne blæste Højeste­ ret ind foran Gaarden. Men det er ikke Bevis for,