DetGamleKøbenhavn_I

42 paa fulgte en stærk Afdeling af Hestgarden i de smukke Uniformer, og de marcherede op udenfor Huset. Trompeterne blæste dæmpede Toner, Paukerne gen­ lod i hule taktmæssige Slag, to kongelige Herolder holdt midt i Kredsen i deres purpurrøde Fløjlskapper og med det danske Vaaben baade for og bag, Struds­ fjer i Hattene og forgyldte Heroldstave i Hænderne. Den ene af dem fremtog et Dokument og oplæste med ensformig Røst en lang Remse, som ingen kunde forstaa et eneste Ord af, men som alle lyttede til med den største Ærbødighed, selv Hestene rørte ikke et Lem, og de høje Gardere sad i deres gule Køllerter, med de blanke Hjelme med de lange, sorte Heste­ haler ned ad Ryggene. Da Herolden var færdig, lød Musikken igen, og det maleriske Optog drog videre for paa alle Torve og foran alle kongelige Bygninger at proklamere, at Hans Majestæt den første Torsdag i Marts i højtidelig Procession vilde begive sig til Højesteret for selv at dømme i Retten. Men for Drengens Fantasi var det en Fest, foran­ staltet til Ære for hans Fader, den stolte og tapre Artilleriofficer, hvem han saa op til i sønlig Beundring, og for det gamle Hus, der havde fyldt hans Tanker og Barnesind med mange brogede Billeder. Det gav Huset endnu større Glans, og i den Belysning stod det endnu, da »den gamle Herre« skrev sine Barn­ domserindringer. Skønt imidlertid Carl Bernhard i fuldt god Tro og i Overensstemmelse med en fra Slægt til Slægt og fra Ejer til Ejer nedarvet Tradition mente, at dette smukke og statelige Hus var Christianshavns Raad­ hus , har seneste Dages Forskning taget denne Glo­ rie fra det; men heldigvis behøver Huset den ikke, dertil har Carl Bernhard selv bidraget ved sine Min­ der. Aarsagen til, at Huset ikke kan være Christians­ havns gamle Raadhus, maa simpelthen søges deri, at Byen aldrig har haft noget Raadhus. Da Chri