DetGamleKøbenhavn_I

41 vogne, fyldte med Kaalhoveder og Grøntsager og kørte af værdige Amagere, der saa ud som holland­ ske Portrætter, om Vinteren deres firkantede, bro­ gede og blomstermalede Slæder, der lignede store Børnesenge med høje Topper paa Hjørnerne, mange­ farvede Hynder og en Mængde Bjælder paa Hestene, nogle Bønder- og Arbejdsvogne, saa Kareter, men ikke mange Fodgængere . . . . Men, hvad der den Gang gav Gaderne en vis Livligheds Interesse, var de mange forskellige Dragter, som nu efterhaanden er forsvundne, lige fra Amagernes gamle hollandske Klæder og deres kønne Fruentimmerdragter, som var en yndet Forklædning for Damer paa alle Maskerader, fordi den hævede Skønheden saa meget, til de mange Bønder- og Matrosdragter, der var forskellige, de første for hvert Amt i Landet, de sidste for hvert Land i Verden. Tjenestepigerne bar deres Provins- dragter, gamle Mænd gik med Fortidens Moder, Ki­ nesere, Jøder, Polakker, Bøhmere saa man hyppig i deres Hjemstavns Dragter, næsten enhver havde sit særegne Snit.« Og foruden alt dette brogede Liv havde Drengen Udsigt til Legetøjshandlerens Vindue paa den anden Side af Gaden med de i Forhold til Nutidens Begre­ ber højst beskedne Herligheder af Paaskelam og Fastelavnsris. Naar saa Ilden brændte i Dagligstue­ kakkelovnen i Tusmørket, fortalte Moderen Even­ tyr, sang for Børnene og spillede paa Harpe dertil. Saa stillede Drengen sig, saa at han baade kunde se sin Moder, hvem han syntes det klædte saa smukt at spille paa Harpe, og Legetøjshandlerens Vinduer — det var Eventyret i dets fulde Glans, en Barndoms­ skat, der bevarede sit Billede levende i hans Hjerte, til han som gammel Mand satte det sit Taknemlig- hedsminde paa Papiret. Men det festligste Skuespil, han fra sit »gamle Raad- hus« blev Vidne til, hændte en Søndag Morgen i Fe­ bruar. Der kom et tæt Fortrav af simple Folk, der-