DetGamleKøbenhavn_I

374

Thi sørg for, at snart en Befæstning I faar, der kan holde som Thyras i tusende Aar, og til Kampen forsyn Arsenalet! Lad i Yaaben sig øve den unge Soldat, jer selv en Reserve jer holde parat, og hermed nu Gud befalet.

Man kan jo, hvad Paludan-Muller sikkert selv har erkendt, indvende, at Frederik den Sjette ikke var netop den, der skulde tale med om at lade sin By ubefæstet; derfor taler jo blandt andet 1801 og 1807 højt og tydeligt. Frederik den Sjette sejrede jo kun ved Vibenshus. Det er vel ogsaa kun, fordi Digteren følte, at han havde klædt sine egne ægte Følelser i en Karnevalsdragt, at han ikke senere optog sit Digt i sine samlede Skrifter; men hans Følelse var ægte nok; og han har siden efter Danmarks Ulykke følt det, som var det en Bibel, slængt paa et Spillebord! Men vi skulde jo ende ved Vibenshus*). Ud over, at det var bygget af Mikkel Vibe, som har givet det Navn, og som ogsaa er kendt fra Christianshavns Historie, og at det var et yndet Traktør- og Hvile­ sted for skov-mødige Københavnere, har det kun den Historie, som knytter sig til Frederik den Sjette, som jo baade stormede og indtog det. Det sørgeligste Minde, Øster Fælled gemmer, er Mindet om d. 28. April 1772, da Siruensee og Brandt henrettedes derude; man kan mene om Struensees Forbrydelse, hvad man vil; det var dog en crimen læsæ „majestatis; men om Brandts Henrettelses Uret­ færdighed kan vel nok alle være enige. Hans For­ brydelse stod dog langtfra i Forhold til Straffens Raahed, rent bortset fra, at Dødsstraf altid ifølge sin Natur maa betragtes som en Raahed, en Magt- overvældelse, som ingen Samfundsmoral paa nogen Maade kan forsvare.

*) Se iøvrigt herom nærv. Forfatters: Den gamle Herre husker. S. 59 f. f.