DetGamleKøbenhavn_I

337 muligt. Men Nyboder stod altsaa tomt, dets kvinde­ lige Beboere med deres Børn samlede sig paa Boden- hoffs Plads, hvor de søgte Ly i Pakhusene. Efter Kapitulationen, der jo særlig ramte denne Befolkning, opstod der stor Misfornøjelse, og Hol­ mens Folk samlede sig i truende Skarer ud for det danske Hovedkvarter paa Kongens Nytorv, og den Dag, da England sejlede bort med vor Flaade, blev der grædt mange modige Taarer i Nyboder. Og der fulgte haarde Dage i de syv lange Aar, Krigen endnu stod paa. Tapre var de, der var ude med Ka- nonbaadene og Kaperne; men Pengemangelen her­ hjemme bredte Demoralisation hos dem, der blev i Byen. Tyverier o. a. hørte til Dagens Orden; man solgte aabenlyst sine Tyvekoster paa Gaden, og Adel­ gade fik det lidet smigrende Navn »Tyvetorvet«; ja, der blev endda givet Politiet Ret til at standse og undersøge alle og enhver, der færdedes paa Nyboders Gader. Efter Krigen indførtes nye Regler i Nyboder, og man fik, naar man gjorde behørig Anmeldelse der­ om, Lov at have logerende; derfor ser vi i senere, fredeligere Tider mange Studenter, der har deres hyggelige Logis hos brave og solide Nybodersfolk, og ved denne Forbindelse med Borgerskabet gaar der ogsaa mere Borgerlighed i Holmens faste Stok, og den vokser sig ind i Københavnernes Bevidsthed som en Klasse af gode Fædrelands-Sønner, der med Ære bar det Hæderstegn, der var indstiftet for dem efter 2. April 1801. Befolkningen herude bliver kongetro un­ der Frederik d. Sjettes landsfaderlige Regimente; i 1829 illumineres hele Nyboder i Anledning af Arve­ prinsesse Carolines lykkelige Forlovelse med Prins Ferdinand, og tre Aar senere tænder man atter straa- lende Blus for en mindre lykkelig Forbindelse mel­ lem Prinsesse Vilhelmine og Prins Frederik, den senere Frederik d. VII. Knud Bokkenheuser: Det gamle København I. 22