DetGamleKøbenhavn_I

336 merne betydeligt; men Matroserne var og blev et uroligt Folkefærd, altid parate til Spektakler, især naar de kunde komme deres gamle Fjender, Land­ etaten, til Livs; derfor slog de sig ogsaa i 1793 sam­ men med Studenterne i den berømte Posthusfejde, der i nogle Dage satte Byen paa den anden Ende. Ved Aarhundredskiftet forandres paa een Gang Folkets Opfattelse af vore Matroser. Det var Slaget paa Rheden, der med Rette gav Nyboders Befolk­ ning denne Oprejsning, saa vist som denne Hæders­ dag i første Række var deres. Selv Nybodersdrengene viste deres Uforknythed, de uskadeliggjorde ved Hjælp af Sand de Bomber, der blev sendt ind over Toldboden og Flaadens Leje. Under Englands Angreb i 1807 deltog Nyboders- folkene i Udfaldene i Classens Have; men under selve Bombardementet var Mændene borte fra Hjem­ mene. Matroserne var om Bord paa Roflotillen, som havde hele 11 Sammenstød med Fjenden og 100 døde og saarede; Haandværkerne var dels paa Batteriet Sextus, og dels hjalp de Brandfolkene med at slukke inde i Byen. Da var der Jammer og Elendighed i Nyboder, hvor Kvinder og Børn ene var overladte til deres Skæbne. Den første Nat faldt der mange Projek­ tiler i Nyboder, og de vidste slet ikke, hvorledes de skulde klare sig. Deres Mænd havde raadet dem til ikke at gaa til Vinduerne, da Rudeskaarene kunde saare dem. Saa klumpede de ulykkelige sig sammen saa tæt som muligt inde i Husene og ventede deres Skæbne, idet de helst alle vilde dø sammen; hvad de gen­ nemgik i denne Nat, var nok til, at de næste Morgen, da Kanonerne tav, i lange Skarer vandrede ud til Christianshavn; de havde ikke behøvet det; thi Eng­ lænderne havde erfaret, at Byens Hospitaler laa i ■den nordlige Del, og derfor skaanedes denne saa vidt