DetGamleKøbenhavn_I

310 En Dag gik han tilfældig og drev paa Købmager- gade, da han saa, at der holdt en Række fine Vogne udenfor Runde Kirke. Der var Rryllup, og drevet af Nysgerrighed gik Drengen ind. Dér kom han til at høre den bekendte Operasangerinde Jomfru Zrza synge; dette betog ham ganske, og opfyldt af Begej­ string kom han hjem paa Toldbodvejen. Nu vilde han være Sanger. Som han sad og tænkte over dette, kom Fortvivlelsen over det umulige i at formaa Forældrene til at støtte hans Uddannelse over ham; han kom til at græde, som han sad dér ved et af Reværtningsbordene, og da han endelig havde grædt ud, faldt hans Øje paa et Nummer af »Adresseavisen«, hvori den kendte, snurrige, italiensk-fødte Synge- mester Siboni, der havde haft en væsentlig Indfly­ delse. paa Oprettelsen af det første, i 1827 stiftede Musikkonservatorium, averterede, at unge Mennesker med Sangstemme kunde melde sig hos ham til Prøve. Duede de, vilde han uddanne dem gratis saa længe, til de ved hans Hjælp kunde komme ind paa Kon­ servatoriet. Sige noget til Forældrene turde Christian ikke; men paa egen Haand vovede han sig til Prøven, hvor en Del jævnaldrende ogsaa havde indfundet sig. Da Siboni havde hørt dem alle, sagde han i sit Kaudervælsk: »Jeg faaet nok, hikke probere mere!« Da de alle vilde gaa, tiltrak Chr. Hansens smukke Ydre og bedrøvede Ansigt sig Mesterens Opmærk­ somhed, og han raabte: »Oldt! Tu der blive her! De andre allesammen gan gaa bort hjem!« Hansen maatte da prøve et Par Viser og Skalaer. »Kute Stimme!« raabte Siboni begejstret, »du ave sehr kute Stimme!« Og Enden paa det blev, at Christian dag­ lig i al Hemmelighed mødte til Øvelse, og hver Gang endte Siboni med det Udraab: »Rravissimo! Sehr kut! Du blive Sankere!« Men da Dagen saa endelig kom, at der blev en Plads ledig paa Konservatoriet, maatte Christian med