DetGamleKøbenhavn_I

309 Kældere her paa Vejen fra Skibene til den store By var her i 1812 Keglebane og Beværtning, hvor Sø­ folk og Smaaborgere søgte hen i deres Fritid. Værten hed Hansen, og han og hans Kone sad godt i det, da de selv alene passede Forretningen. Den 24. Maj det nævnte Aar var Madammen dog lovlig undskyldt for at tage Del i Arbejdet; thi paa denne Dag skæn­ kede hun sin Husbond en stor og dejlig Dreng, der i Daaben fik Navnet Christian. Da Christian voksede til, fik han Lov til at rende ud og ind i Beværtningen, og det viste sig hurtig, at han havde ganske ualmindelige musikalske Ev­ ner; han spillede paa Violin »efter Gehør« for Knej­ pens Gæster, og disse fik Faderen, der jo sad godt i det, til at lade Drengen uddanne. Han fik da Under­ visning hos Kapelmusikus Wexschall, der var Byens bedste Lærer og hurtigt fik et godt Besultat ud af Drengen, der dog stadig maatte lide under Wex- schalls ubændige Hidsighed. At han har været til­ freds med sin Elev, fremgaar deraf, at han, da han paa Grund af Bortrejse gav en Elevkoncert, tog den lige konfirmerede Christian med. I sin Befippelse gjorde den unge Fyr en Fejl i et vanskeligt Stykke, og ude af sig selv af Baseri herover slog Wexschall ham i Publikums Paasyn med sin Bue over Fing­ rene. Dette var den ærekære Dreng for meget, han tog sin Violin og gik, og man kunde ikke faa ham til at fortsætte sin Undervisming. Faderen, der ikke forstod denne Art kunstnerisk Æresfølelse blev vred over sine mange spildte Penge og besluttede, at Søn­ nen skulde i Skomagerlære; han blev da sat i Lære hos en Skomager Leske, som pryglede ham med Spand­ remmen, og en skønne Dag løb Christian af Lære. Faderen vilde nu jage ham hjemme fra; men Mode­ ren var nok saa praktisk, hun fandt en anden og mere skikkelig Skomager, som lovede at være mere god ved Drengen, og han var sikkert endt som Skomager, hvis ikke noget mærkeligt var hændt ham forinden.