DetGamleKøbenhavn_I

306 ansete Pastor Widner, der bl. a. har skrevet en lære­ rig Bog om Svenskerne i København, men som nu desværre har forladt os. Det var oprindelig i Garni­ sons Kirke, Gudstjenesten fandt Sted; men efter at »Kyrkoforeningen af 1903« var dannet, fik man egen Menighedspleje og eget Forsamlingshus i Ryssenstens­ gade. Som den, der fra nu af arbejdede ivrigst og dygtigst i disse Sager, forbigaar vi ingen ved at nævne den udmærkede Generalkonsul A. Karlsson, hvis Navn vil være indskrevet i svensk-dansk Københavnerhistorie for stedse. Paa Kong Oscars Guldbryllupsdag oprettedes d. 6. Juni 1907 en svensk Poliklinik for ubemidlede, og der viste sig mere og mere Trang til at faa en egen Bygning, der kunde samle Menighed og al anden so­ cial Fællesstræben under eet Tag. Man fik da først Grunden til en saadan, her hjem­ me hidtil uset Forening af en Kirke- og Forenings­ bygning overladt for en meget billig aarlig Afgift, og nu kom Hjælpen fra Sverige. Rigsdagen derovre bevilgede 80,000 Kr., og en skøn Foraarsdag, det var d. 4. Juni 1908, nedlagde Kong Gustaf d. V Grund­ stenen til Gustafskyrkan, idet han samtidig skænkede de kostbare Alterkar. Det var første og sidste Gang, Kong Gustaf besøgte Kong Frederik d. VIII, der jo gennem nære Svoger- skabsbaand var knyttet til Sverige; næste Gang, Kong Gustaf kom, var det for at følge sin kongelige Frænde til den evige Hvile i Roskilde Domkirke. Men den svenske Kirke derude paa Grønlandet rejste sig under Domarkitekt Th. Wåhlins Ledelse og Arkitekt Godfred Tvedes Tilsyn skøn og rød af de mærkelige skaanske Sten som et Vidnesbyrd om, hvor godt de forsonede Efterkommere af svundne Tiders bitre Modstandere formaar at forliges, i hvor høj Grad Svenskerne er velkomne hos os, og at de forstaar at hygge og smykke om deres hjemlige Fæl­ lesskab her i Danmark.

Made with