DetGamleKøbenhavn_I

305 Lange og bitre var Kampene mellem Sverige og Danmark, og vi skal jo helt ned til 1814, inden de hører op. Men derefter udvikler der sig ganske stille et Samarbejde mellem de to Lande, som tager Fart og giver sig mere haandgribelige Udslag i Skandi­ navismens store Dage, men sikkert har loddet en langt dybere Grund og knyttet langt fastere Baand derved, at de to Nationer gensidigt har været Gen­ stand for Indvandring. Ganske stille er saaledes den svenske Koloni her i København vokset stor og stærk. Allerede i 1910 fandtes der saaledes i København og paa Frederiksberg tilsammen 19,173 Svenskere, som har faaet deres Hjem her og hører til Byens driftigste og bedste Borgere, en Kolonisation, vort Naboland kan være stolt over, og vi være det tak­ nemlige for. Det er ikke Folk, der selv ynder at gøre sig bemærkede; det er stille, driftige Borgere, hvis Hovederhverv fra først af var at søge i de tjenende Klasser og Arbejderstanden, men som senere mere og mere tilfører Haandværk og Industri udmærket dygtige, friske Kræfter, ligesom vor Handel har nydt godt af svensk Flid og Foretagsomhed. Det var ikke saa underligt, at denne Koloni maatte føle Trang til at slutte sig sammen om fælles natio­ nale Interesser i det fremmede Land, og allerede i 1867 finder vi da ogsaa Svenskerne samlede i Sven­ ska nationalforeningen, der paa udmærket Vis har for- staaet at virke for det, der var dem fælles. Naturligvis var Trangen til Gudstjeneste tidlig vaa- gen; men i lange Tider var de Svenske henviste til den danske Kirke. Da var det i 1894, at Domprovst Pehr Ekluncl fra Lund begyndte at holde sine sven­ ske Andagtsmøder for de mange Sømænd, der kom hertil, i Bethelskibet; men det viste sig hurtig, at dette ikke var nok. I 1900 androg Professor Seved Ribbing sin Begering om Ansættelse af en svensk Præst i København. Det lykkedes, og der samledes en ikke ringe Menighed omkring den afholdte og højt Knud Bokkenheuser: Det gamle København I. 20