DetGamleKøbenhavn_I

293 miral Fontenay om Sagen. Kl. 12 samme Nat brag­ tes O’Brien til Admiralen, hos hvem Politimester Flinclt var til Stede, og ved Femtiden om Morgenen tilstod han og blev arresteret, hvorpaa man gik paa Jagt efter Benzelstierna. Denne havde imidlertid faaet Nys om Sagen og gik straks til d’Albedyhll, der skjulte ham i sit Hus nogle Dage og overtalte den portugisiske Gesandts Sekretær til at tage Løjtnanten med, forklædt som Tjener, paa sin Vogn til Helsingør. Men ogsaa dette mislykkedes. Bygtet fløj paa hastige Vinger ud over København, og selvfølgelig skabte det stor Ophids­ else. Bussiske Matroser og københavnsk Pøbel la­ vede Optøjer og truede med at storme den svenske Gesandts Hus, hvor man troede, Benzelstierna var. Man erfarede nu, at han var i det portugisiske Ge­ sandtskab, og truet af en Katastrofe overgav Benzel­ stierna sig selv til Politiet og blev ført til Kastellet, hvor han blev indsat i Struensees gamle Celle. D’Al­ bedyhll blev nu tvunget til at forlade Danmark, saa længe den russiske Flaade laa her; men vore Auto­ riteter var forsigtige, da de frygtede for, at der skulde komme noget frem, der kunde kompromittere Kong Gustaf. Den 17. November faldt Dommen. Benzelstierna og O’Brien dømtes fra Livet. Deres højre Haand skulde først afhugges, dernæst Hovedet, der skulde sættes paa en Stage, og Kroppen skulde parteres og lægges paa Stejle. Schilds skulde have Fæstnings­ arbejde paa Livstid. Dog indstilledes Benzelstierna til for Livstid at hensættes paa et sikkert Sted under nøjeste Bevogtning, fordi han til sin Undskyldning havde, at han havde handlet som svensk Patriot. Saa skikkelige var vi dengang! O’Brien kunde derimod ikke slippe, men Schilds, som var over 60 Aar og svagelig, skulde hensættes til sikker Bevogtning, til hans Helbred tillod ham at bære Jern paa Fæstningen.