DetGamleKøbenhavn_I

294 Kejserinden af Rusland skrev nu til Kronprins Frederik, at hun ikke ønskede den svenske Løjtnant henrettet, og Kongen bestemte nu Munkholm til hans fremtidige Opholdssted; men af ukendte Grunde blev han i sin Celle i Kastellet. Kommandanten her kom hurtig paa fortrolig Fod med sin Fange; i Samtaler aabnede han sit Hjerte for ham; han følte sig altfor fast knyttet til Kong Gustaf til, at han kunde tro, at denne ikke engang vilde hjælpe ham. Derimod kunde den blotte Lyd af General Toils Navn faa ham til »at skumme af Raseri som et Vildsvin«, han ønskede at duellere med ham for at dræbe ham. I øvrigt fortæller Kom­ mandanten, at Renzelstiernas kæreste Reskæftigelse er, »at han den hele Dag skraar og ryger Tobak, et Tegn paa, at hans Opdragelse ikke har været den bedste«. Han anfører tillige, at han kun »to Gange i sin Fængselstid har forlangt Vand til at vaske sine Hænder i; man maa frygte, at det ser lige saa sort ild med hans Sjæl, hans Moral og Religion«. Da Gustaf IV i 1796 overtog Regeringen, vilde den danske Regering paa alle Maader vise ham Venlig­ hed for at fremme en god Forstaaelse med Sverige og besluttede derfor at frigive Benzelstierna og Schilds; det skete den 24. Oktober 1796, og de transportere­ des begge ud af Landet. Benzelstierna indtraadte igen som Sekondløjtnant i den svenske Flaade; men man var ham ikke dér velsindet; allerede to Aar efter fik han Afsked uden at være avanceret. Han var gift og døde barnløs paa Kallogård i Sødermanland Juleaften 1808, Nittenaarsdagen efter at den danske Højesteret havde stadfæstet hans Dødsdom. Det var, som sagt, Frederik tf. / / I , der anlagde Citadellet Frederikshavn i 1661. De Sten, der skulde bruges til Bygningerne, tog Kongen for en Del fra Christian d, 1V s ufuldendte Kirke, SI. Annæ Rotunda, »den trinde Kirke«, der havde ligget bag Rosenborg