DetGamleKøbenhavn_I

238 Man har jo smykket Spadseregangen langs Søerne med saa smagfulde Navne som »Kærlighedsstien« og »Ægteskabsstien«, og dette lyder jo baade idyllisk og godt; men man skal nu ikke, skønt det tit i vore Dage er fristende, altid være en laudator temporis adi, man skal lytte en Smule ogsaa til Tidens egen Stemme.. Den fortæller ganske vist og ganske rigtigt om Skøn­ heden ved Blegdammene, der gik helt ned fra Bleg­ damsfælled til Søens Bred, hvor Jægerne drog ud, og hvor man om Aftenen paa landlig Vis hørte Hornsig­ naler og Skud. Men den bestandig borgerlige Klage­ sang har ogsaa sin Berettigelse, gemmer i sin Pot- pourri-Stil og lidt anstrængte Aandfuldhed lidt K ø­ benhavnerpoesi af den Art, som nu lokker hyggelige Smil frem paa vore Læber. Lad os tage »Politivennen« fra 1830, netop det Aar, da Henrik Hertz haanede Spids- eller Bedsteborgernes Beklagelsestrang. Saa finder vi en Artikel, der bærer en lovende Overskrift: »Kærlighedsstien er slibrig «, og den har vel nok sin Interesse, blandt andet af den Grund, at man maa give Præsten i »Intrigerne« Ret, naar han mod de unges Fremstød argumenterer: Hvad har Cementering og Asfaltering hjulpet os? Griseri var der dengang som nu, blot paa en anden Maade. Om den er bedre, véd man ikke. Men — altsaa skriver en Indsender i »Politivennen« 1830: »Mange paastaar, at Kærlighedsstien er bestrøet med Roser, kan være; men efter den Erfaring, jeg har gjort, kan jeg ikke andet end bemærke, at den (nemlig Kærlighedsstien) er meget slibrig og glat, hvorved jeg dog maa tilføje, at denne Bemærkning ikke gælder Kærlighedsstien i figurlig Forstand (ad hvilken vi alle en Gang mer’ eller mindre have vandret), men i egentligste Betydning, nemlig: i den for adskil »Og saa faar man, min Ven, kun det gamle igen.«