DetGamleKøbenhavn_I

2 3 7

Hvitfeldtsstræde gaar ogsaa omhyggeligt uden om Peb­ lingesøen, fordi Hjertet af Ledningen ligger paa Store Ravnsborg. Derimod har Peblingesøen Æren af at have været med til at danne det naturlige Værn om Byen, da Carl Gustav lagde sin Skanse paa Ravnsborg. Og den kan godt tage sin Del af Æren for det, der siges om vor By i en samtidigs Vers: »O Kongestad! D it Sejrsminde

til Danskes sidste Slægt skal staa. Det Land, som Gustav vilde vinde, bag dine svage Volde laa. Men Borgerkærligheden vinder, og Gustav skælver for sit Navn. Hans Haab og Helte Gravsted finder omkring det frelste København.«

Selv om Peblingesøen ikke fik Lejlighed til at gemme svenske Lig i sit Dyb, var dens blotte Eksistens dog nok til, at Carl Gustav lagde sit Angreb paa- Byen uden om den, og derved frelste hele den Del af Byen, som man da ansaa for dens Hjerte, Omegnen af Frue Plads, fra Undergang. Brandmestrene, som havde deres Kortegal (Corps de garde) i Vor Frue Kirke, vidste godt, at de kunde hente Vand i Peblingesøen. De holdt deres Skildvagter i Taarnet, nogle øverst i Lydhullerne, nogle »lidet bedre nede, nogle derunder igen, at den ene straks kunde tale til den anden indtil den nederste, som var nede i Kirkens Taarn. Hver Gang der kom en Granat eller gloende Kugle fra Svensken, raabte Brandmesterens Skildvagt: Ho, Vægtere, ho! -— Der kommer gloendes Kugler. — Den faldt paa Nørregade — den paa Vestergade — den gjorde ingen Skade, — den gjorde Skade, løb, Vægter, løb! Dermed i Hast et stort Parti ud til Stedet!« Mærkeligt var det, at Byens Bagere fandt et Helle netop om Peblingesøens Bredder, hvor de under Be­ lejringen kunde bage nogenlunde i Fred.