DetGamleKøbenhavn_I

220 Reberbane, der strakte sig fra Møllegade til hen imod Jagtvejen, og paa dennes Grund opstod senere Mei- nungsgade, Frederik den Syvendes Gade etc.

Mærkeligt nok er det alligevel, at denne lille inde- klemte Kirkegaard skal være flankeret af den eneste Smule Friluft, vi endnu har tilbage: Nørre- og Bleg- dams-Fællecl. At skrive Fælledernes Historie fra Lersøen, Jagt­ vejen og Holger Danskes Briller til Østerbrogade vilde være at fylde en hel Bog med Stof. Men Nørre- fælled er vel dog endnu den mest uberørte; dens Nabo, Blegdamsfælleden, fik Lov at aflevere Areal til Blegdamshospitalet, Rigshospitalet og Johannes Kirke, og med al Respekt for det øvrige, det nye, man vil lave ud af Fælledernes sørgelige Rester i Ret­ ning af Park og lignende, saa har Nørrefælled dog Æren af at bevare det mest oprindelige Præg, det være sig nu fra Borgernes Tid, fra Bøllernes eller fra Friluftens. Nørrefælled var ikke den største, man reg­ ner den fo>’ 100 Tdr. Land; Østerfælled maalte kun 86 Tdr.; men Blegdamsfælleden, som strækker sit Areal baade over Øster- og Nørrebro, maalte 151 Tdr. Land; Vesterfælled var den største og naaede hele 193 Tdr. Land; men dertil kom saa alle Smaafælle- derne som Kløvermarken, Brudesengen, Christians- havns Fælled o. m. a., som omgav København, ikke blot med udstrakte Græsmarker men ogsaa med Lun­ ger, som den store stadig voksende By trængte til. I vore Dages Fantasi lever Lersøbøllen Ferdinand Eriksen og hans Elskede, den lille Karen Spidsmus, endnu som Illustrationer til den Fælledpoesi, der hu­ sedes ude hos Jomfru Græsmejer, til den fandt tryg­ gere Ly indenfor Fængselets gæstfrie Mure. For at forstaa, hvorledes Fællederne overhovedet