DetGamleKøbenhavn_I

219 sagedes paa sin Vej baade til og fra sit Hjem af en eller flere fattige Studenter. Men afholdt var han ellers ikke. Den stille Kirkegaard der ude paa Nørrebro led heldigvis ikke noget under Jødefejden; skønt der var Røster nok, der krævede, at man skulde skænde Jø­ dernes Grave, var Vejen derud dog for lang, og Kirke- gaarden ligger hen i den Fred, der tilkommer de dødes Have; men den ligger der tillige som et Minde om al den Tak, Danmark skylder sine Jøder. Gaar man derind, vil man se, at Stenene taler; det ene højt an­ sete Jødenavn straaler een i Møde efter det andet, idet det bærer Vidne om den Hæderlighed, Dygtig­ hed, Uegennytte og fremfor alt uselviske Fædrelands­ kærlighed, der har præget de gode Jøder, og det er ingen Overdrivelse at sige, at det er de fleste af Jø­ derne, der horer til de bedste i vort Samfund. Naar man blandt Navnene paa Stene i Flæng næv­ ner: D. B. Adler, J. Ballin (Kobberstikkeren), Fræn- ckel, Levin, Melchior, Meyer, David Eibeschiitz, Na- Ihansohn, Ruben, Salomon, Simonsen, Trier og Wolff, vil man let indse, at man her staar overfor en Række Navne paa Slægter, der i den ene eller den anden Ret­ ning har været med til at bære Danmark og gøre det Ære i det sidste Aarhundrede. Intet Under derfor, at der har siddet og sidder Jøder i Kongens Raad, noget, der for et Aarhundrede siden vilde klinge som en Absurditet, og at Jøder paa Handelens, Industriens og Videnskabens Omraade nu i mange Tilfælde ind­ tager Førerstillinger. Ære være derfor de danske Jeder, der, selv om de er blevet bedre behandlet end en stor Del af deres Trosfæller i det øvrige Evropa, alligevel led Mindre- mandskaar gennem Aarhundreder, inden sund For­ nuft fik Bugt med Dumhed og Fordom. I Flalvtredserne købte Rebslagermester Hans Thrane (Fader til Tivolis Direktør) Major Svendsens store