DetGamleKøbenhavn_I

214 Lochte, og hun havde to Døtre, Marie og Emilie. Grunden er nu optaget af Elmegades Stenkolosser, men Madam Hansens Hus laa der endnu i 1885, og op til det stødte en Grund og et Havehus, der tilhørte en afdanket Koffardikaptajn Gram, som efter sin Fader havde overtaget en Slags Beværtning, hvor dog kun de kom, der hørte til en fast Kreds, og de be­ handledes nærmest, som om de var Medlemmer af Familien. Det var ældre Embedsmænd, Studenter og unge Kunstnere, der fandt sig hjemme her. Og at navnlig de sidste søgte derhen, kan man vel nok finde Forklaringen paa i den Omstændighed, at Gram havde fire meget smukke Døtre. Naturligvis søgte de unge Jomfruer Gram sammen med Jomfruerne Hansen, og naar Sommeren stod i sin fejreste Glans, samledes de gerne ved et Haand- arbejde i et Lysthus, der laa omtrent paa Grænsen mellem de to Haver. En skønne Dag overraskedes de — det var i 1837 —- pludselig ved, at ingen ringere end Chr. Winther svang sig over Havediget og stod midt iblandt dem, og efter at den første Forskræk­ kelse havde sat sig, syntes de unge Piger i Grunden godt om denne besynderlige Troubadour, der altid havde Hjertet paa Læberne, altid et lille galant Vers parat; det hele var gaaet saaledes til, at Chr. Winther, som i den Tid kæmpede en haard Kamp for at frigøre sig fra sin Forlovede, den ulykkelige Jfr. Sophie Han­ sen, med hvem han kort efter slog op i sit hjerteløse og brutale Digt »Ravnens Kvide«, for at faa Ro i sit ustyrlige Sind havde lejet sig to Værelser uden Ports hos Madam Hansen. De unge Piger havde med en vis Nysgerrighed — som enhver nogenlunde kendt Forfatter eller Digter endnu den Dag i Dag føler sig udsat for, smigret eller generet af — observeret, hvorledes han levede sit daglige Liv, og de kunde fra deres Lysthus kigge lige ind i hans Stue. De vidste, at han stod sent op, ja, somme Tider var de helt flove over, at han laa i