DetGamleKøbenhavn_I

197 selv, at tilmurede Begravelser er de farligste, fordi de holder paa Dunsterne, saa at de, naar Graven aab- nes paa ny for at indsætte den næste, udbreder en forfærdelig Giftatmosfære. Nej, Tode vil have en Kir- kegaard til at ligge langt fra Byen, frit og højt, hvor Vinden kan blæse det syge og usunde langt bort; han ivrer mod den taabelige Idé, at det kun sømmer sig for Fattigfolk at komme i Graven paa slige kirkeløse Begravelsespladser; han føler det tværtimod værdigt, at de afdøde viser de efterlevende det Hensyn ikke ved deres jordiske Levningers Uddunstninger at for­ korte Efterkommernes Liv. Han vil gerne se alle Begravelsesstederne i den in­ dre By helt sløjfede; men, hævder han, saa maa de henligge som frie Pladser, ikke bebygges; han kender sine Pappenlieimere og tør derfor ikke straks rykke ud med sin for mange Læsere maaske irriterende Puk- ken paa de hygiejniske Liensyn, der vilde hævde, at saadanne aabne Pladser vilde være fortræffelige »Lunger« for en stor By, nej, han taler til Hjerterne ved saa listelig at hævde, at man ikke maa forstyrre de dødes Ro ved at grave Grund til Bygninger, og til den praktiske Sans ved at sige, at man let paa Torve kan lave Boder, hvilket vilde være af stor Be­ tydning for vore Tjenestepiger, der da ikke behøvede at løbe saa langt i Byen som nu(!). Vi havde, imidlertid, inden vi fik den virkelige As­ sistens- (eller Hjælpe-)Kirkegaard ude paa Nørrebro, haft adskillige saadanne inde i Byen, og det er deres Art og Beliggenhed, som bedre end noget andet vi­ ser, hvor forfærdelige Forholdene egentlig var, og hvilket enormt Savn denne Kirkegaard i Virkelig­ heden afhjalp. I Pestens Tid i 1711— 12, da Folk døde som Fluer, var det umuligt at faa Plads til alle Ligene paa de gamle Kirkegaarde, og der var aldeles ikke Tid til at grave dem ordentligt ned, i Almindelighed ej heller Folk, der turde eller vilde paatage sig det Ar­ bejde, saa Rakkerens Folk og de allerfattigste Stu