DetGamleKøbenhavn_I

190 bro, og denne blev i 1861 indviet under Køben­ havnernes udelte Beundring. Han var vel nok paa det Tidspunkt, da Spørgsmaalet om Alderstrøst kom frem, een af den da opvoksende Bydels mest populære Mænd; i Haandværkerkredse var han desuden i høj Grad afholdt paa Grund af sin Lærervirksomhed ved »Teknisk Institut«, og da han desuden i Følge med sig havde den nye Johannes-Kirkes unge og nidkære Præst Rudolf Frimodt, der i Folkekærhed fandt sin Ligemand i sin næstsidste Efterfølger, Olfert Ricard , var det givet, at de to var de rette Mænd til at skabe Haandværkernes Alderdomshjem. Desværre fik Arki­ tekt Sørensen ikke Lejlighed til at opfylde alle de For- haabninger, der knyttedes til hans Kunst efter Jo- hannes-Kirkens og Alderstrøsts Fuldendelse; thi han døde allerede d. 5. Maj 1867 et Par og fyrretyve Aar gammel; men bedre og dygtigere Minde om sin Kunst end de to, Sørensen har sat sig ude paa Nørrebro, kan ingen dansk Kunstner ønske sig. Desværre trykkes Alderstrøst nu af grimme og høje Nabohuse; ve over de Bønhase, der ikke lod Haandværkernes eget Hus ligge frit, som det var tænkt og skabt! Selvfølgelig var der stor Fryd, da de 7 Enker og 8 ærværdige' Ægtepar den 20. Oktober 1863 flyttede ind i de 15 Boliger, der var enten paa to eller eet Væ­ relse; men allerede to Dage efter maatte Flaget vaje paa halv Stang over Alderstrøst, og det af en rørende og betegnende Grund. Den ældste Beboer, den 85- aarige Guldsmedemester N. Ebbesen, var blevet saa glad over dette Paradis, at han døde af Glæde. Det blev en af Kong Frederik den Syvendes sidste Kongegerninger, inden han drog paa sin Dødsrejse til Slesvig i de mørke Efteraarsdage 1863, at bese Alderstrøst. Det skete den 2. September. Kongen var allerede dengang træt, men det morede ham at se de hyggelige Smaaboliger, og da han forlod Huset ef­ ter en Kollation, sagde han de lige saa »Frederik den