DetGamleKøbenhavn_I

185 Blaagaards Hovedbygning var i Wroblewskis Dage kun Rester uden Tag, Yinduer og Døre, og paa begge Sider laa der en lavere Tilbygning, der endnu var beboelig; i den ene boede en Lysestøber, i den anden Nørrebros gemytlige Politiassistent Garborg, der var bekendt for sine lystige Indfald og Historier. Naar man hører, at det stolte Blaagaard i 30’erne stod som en Ruin, rettere maaske en Brandtomt, kommer man ganske naturligt til at tænke paa den sidste straalende Historie, det gamle Lystslot op­ levede. En Bagermester Schur havde nemlig købt Lloved- bygningen og omskabt den til et Pantomimetheater, det første Nørrebros Teater altsaa. I 1827, da Pettoletti brød med det oprindelige Kuhn-Priceske Selskab paa Vesterbro, lejede han Nørrebros Teater af Bageren og engagerede hertil den udmærkede engelske Line­ danser og Mimiker Joseph Luin (udtales Levin ) og hans to ualmindelig yndige Døtre Rosa og Flora, der gjorde fænomenal Lykke ved deres Optræden. Kort efter blev Luin dog uenig med Pettoletti, og han og Døtrene drog ad Vesterbro til og lod sig engagere af Price; Resultatet heraf blev det fornøjelige, at Rosa blev gift med James Price, Flora med Adolph Price , og de blev derigennem Stammodre til den store Pri- ce’ske Kunstnerslægt. Mindre fornøjelig var imidlertid denne Udvan­ dring for Pettoletti, der kæmpede en fortvivlet Kamp for Tilværelsen ude paa Nørrebros Theater; men der skete dog det i dansk Theaterhistorie højst mærk­ værdige, at Pettoletti i sin Vaande søgte Kongen om Tilladelse til at lade opføre smaa tyske — og senere ogsaa danske Vaudeviller paa sit Theater, og han fik den. Dette betyder hverken mere eller mindre end, at vi her fik det første offentlige danske Privattheater, og at Det kongelige Teaters Eneret til at opføre Skuespil paa Københavns Grund endelig er brudt; hvilken Betydning Privattheatrene har haft for vor