DetGamleKøbenhavn_I

179 Man kan imidlertid ogsaa være for blødsøden i sin Dom over afdøde; vore tidligere Historikere har haft en altfor stor og ofte for den historiske Sand­ hed misvisende Tilbøjelighed hertil. For sit For­ hold til Christian den Syvende fortjener han ingen Til­ givelse; han staar Danmark til Ansvar for Historiens Domstol for den Part, han for Tilfredsstillelsen af sin egen Lyst har i den ulykkelige Konges senere Skæbne, og her kender Dommen ingen Naade! Det er urigtigt, naar det f. Eks. i Carl Bruuns »København« siges, at Holck Y lll solgte Gaarden til den bekendte Købmand Peter Tutein; det var Knud Lynes Arvinger, der foretog dette Salg, og Tutein beholdt kun Ejendommen i tre Aar, idet en Plan om her at anlægge en Silkebaandsfabrik strandede; men Salget betyder dog det i Blaagaards Historie, at dens Dødsdom er fældet; der er ikke længer Plads til kongelige eller private Lystslotte paa Nørrebro, og da Johan Paul Kalckbrenner i 1780 sammen med Den kyl. danske Dugmanufaktur anlægger en Klæde­ fabrik paa Grunden, dér, hvor nu Slotsgade ligger, lader han den stolte Have og Hovedbygningen for­ falde, og Udstykningen af Blaagaard er fra dette Øje­ blik kun et Tidsspørgsmaal. Inden vi imidlertid gaar videre i denne sørgelige Ødelæggelseshistorie, maa vi dog se lidt paa Grun­ dene til, at sligt virkelig kunde og med historisk Nødvendighed maatte ske. Hoffet, der hidtil havde haft noget Afglans af Christian den Sjettes Pragt­ syge, levede først under Guldbergs Periode efter den store Katastrofe ved Struensees Fald meget indge- togent; der var jo heller ikke mange Personer at holde Hof for; Enkedronningen, Juliane Marie, og hendes Søn levede helst udenfor København, Caro­ line Mathilde var død i Landflygtighed, og hendes to Børn, Kronprins Frederik og Prinsesse Louise Au­ gusta, skulde jo først være voksne, inden de trængte til at holde Hof, og da Kronprins Frederik tog Magten 12 *