DetGamleKøbenhavn_I

178 da blev Livlæge, gav Holck Afsked paa graat Papir. Men der havde desværre været Tid nok til at øde­ lægge det skønne Blaagaard. Som Rahbek fortæller, blev en Del af Lindealléerne fældet; men ogsaa inden Døre blev meget lagt øde. Enhver, der har set, hvor smukt Piessen selv udstyrede sine Ejendomme, enhver, der f. Eks. har beundret de dejlige Gibslofter paa Førslevgaard, vil forstaa, at han ogsaa har ud­ styret Blaagaard pragtfuldt; men hvor Støvlet-Kathrine kom med sin vilde Horde, ramponerede og itubrød hun alt, hvad hun kom i Nærheden af, Malerier, Lofter, Møbler og Yægge, og den drukne Skare, der med Kongen i Spidsen fulgte hendes Parole, lystrede kun altfor villigt, medens Holck som Herlighedens nominelle Ejer saa smilende til; det var jo ikke hans Ejendele, det gik ud over; det var lige meget, naar bare Kongen morede sig og betalte! Efter at den kongelige Unaade havde ramt Holck, trak han sig tilbage til sine Godser Eckhof og Bor­ desholm i Holsten; han opnaaede ogsaa i 1789 at blive Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter, og paa sine ældre Dage levede han som en Patriark stille og tilbagetrukken her, elsket og æret af sin Familie og sine undergivne, fordi han var en munter og godmodig Herre, hvis landlige Idyl kun forstyrredes af hans Ungdoms Kreditorer, der ikke lod ham i Fred, før han døde. Den danske Diplomat Johan Georg Rist, der som Privatsekretær hos Grev Schimmelmann traf ham i Kiel i 1797, skildrer ham som Typen paa en fuldendt Kavaller fra Frederik den Femtes og Christian den Syvendes letsindige Hoffer, en Type, der dengang allerede hørte til Sjæl­ denhederne. Flan døde d. 7. December 1800 paa Eck­ hof, og hans senere Biografer har søgt at dømme ham mildt, idet de hævder, at der næppe fandtes Ondskab hos ham; men Hovedtrækkene i hans Karakter var en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.