DetGamleKøbenhavn_I

154 Flok til den anden, for at holde Trøste- og Opmun­ tringstaler, som kun faa brød sig om at høre paa. Paa mange Steder havde hele Kompagnier stillet Geværerne i Pyramider og laa gruppevis omkring Brødkoner og Brændevinssælgersker, medens Kam­ merater fra andre Vaabenarter halvberusede spankede, syngende og støjende, Arm i Arm, om iblandt dem. Og udenom og imellem de bevæbnede med deres i So­ len blinkende Yaaben mylrede det af Mænd, Fruen­ timmer og Børn, som dels besøgte deres Venner og beslægtede, dels beg'abede dette til alle Kanter ud­ bredte nye og overordentlige Røre. Fra Rosenborg bevægede Mængden sig ud mod Toldboden; man kunde fra de dækkede Bastioner her følge en fire Timers heftig Kamp, da danske. Kanon- baade forsøgte at faa Bugt med et af Englænderne nyanlagt Batteri ved Svanemøllen; saa stirrede man pludselig paa den engelske. Flaades Masteskov, der tonede frem i det fjerne; alt blev stille, til Bombarde­ mentet faa Dage efter tordnede sin Død over de sorg­ løse Københavnere derinde paa Volden fra Nørreport til Øster. Saa lidt var vi forberedt — den Gang! — Under Belejringen af Svenskerne i 1658—59 var Nørrevold ikke den mest udsatte Del; det var ogsaa derfor, at vi til Nørrevold kan henføre Hovedscenen fra den bevægede Juleaften 1658, da Borgerne midt under Julenadveren kaldtes til Volds, men det senere viste sig at være blind Allarm, saa at Kvinderne kunde bringe deres Ægtemænd Maden derop, saaledes som vi kender Beskrivelsen fra Vallensbæk :

»Paa V o ld e n ædis A fte n sm a d paa Juleaften , o, h v o r glad. M ed fu ld godt M o d , m ed 01 og V in enhver der d rikker Skaalen sin«;

men da alle var draget hjem i den iskolde Vinternat, var dette Sted ogsaa det, hvor Vagtblussene holdtes mindst ved Lige, og derfor kunde det hænde, at man