DetGamleKøbenhavn_I

133 Den danske Marine har altid været Nationens Kæ­ lebarn, der har staaet et romantisk Skær over vore Forestillinger om den. Der findes heller ikke noget saa frisk og kønt som en solbrændt dansk Matros, en fiks lille Kadet eller en dansk Søofficer i Gala med blaa Kjole, røde Opslag og gyldne Epauletter. Det er et stolt Syn at se et af vore desværre altfor faa Panserskibe staa Sundet ud, og det risler igennem en, naar man paa en Sejlads møder en af de raske smaa Torpedobaade, der med sydende Skum om Boven farer af Sted gennem Bølgerne, der næsten helt kan gemme dem. Det er saa ægte dansk, det hele, at Hjertet hopper i Livet paa en af Glæde, naar man møder det. Og som den danske Marine — Flaaden, Office­ rerne og »Mænnerne« regnes til vort Nationaleje, som vi glæder os ved at se det danske Orlogs-Splitflag udfolde sig kildent for Vinden, — saaledes har vi ogsaa i den ærbødige Afstand, hvorfra vi kender vor Flaades Hjem, en egen dansk Fornemmelse i vore Forestillinger om Orlogsværftet. Er det de lysegrønne Træer, er det de morsomme Bygninger derovre, er det Skibene eller Solen, som forgylder det hele, lige fra den staar op, til den forsvinder bag Langeli­ nies Pavillon, eller er det blot den hjemlige Fornem­ melse af Bølgerne og alt det, der hører dem til, som skaber denne Følelse? Det er ikke let at sige; men vist er det, at det er meget faa Københavnere, som ikke har haft denne romantiske Forestilling i sig, naar han kastede Blikket over til Værftet, som vi nu skal se lidt nøjere paa, idet vi uden at krænke nogen Diskretionspligt overskrider dets hellige Enemærker. Der findes tre Veje, ad hvilke man kan betræde Orlogsværftet. Vi kan tage med Bofærgen: — »Lynet« kalder de vittige Gutter den paa Grund af dens usæd­ vanlige Langsomhed, -— fra Toldboden over til Bom­ mens Vagt, eller med Motorfærgen fra St. Annæ