DetGamleKøbenhavn_I

1 30

rence blev generende, og det var egentlig kun Tietgens mægtige Personlighed, der holdt sammen paa det hele. Snart faldt ogsaa han fra; — ikke ret lang Tid efter hærgede en voldsom Ildløs Refshaleøen, netop som man var i Gang med Russerarbejderne. Det saa et Øjeblik ud, som om den store Redrift gik sin Under­ gang i Møde; men da man var mest i Bekneb for Mænd, viste det sig dog, at Danmark havde saadanne, der var stærke nok til at løfte Fædrenes Arv. Det blev Direktør G. A. Hagemann , der atter bragte Arbejdet paa ret Køl og fik Værft og Værksteder omordnet efter moderne Krav, og som uvurderlig Støtte i dette kolossale Arbejde havde han den tidligere Direktør for Orlogsværftet, Kommandør K. C. Nielsen. Men denne sidste Fase af Udviklingen ligger for nær paa vor Tid til endnu at tilhøre Historien. Nærmere ved at blive historisk er derimod den sidste Periode under Etatsraad Martin Dessaus og Ivar Knudsens Ledelse, hvor denne sidstes epokegørende Opfindelse med Dieselmotorens Anbringelse i Skibe atter har gjort Værftet verdensberømt. Vi har dvælet længe og med særlig Forkærlighed ved dette Afsnit af Christianshavns Udvikling, fordi det giver os det bedste Bevis for, at vort Lands og vor Bys Historie ikke alene skrives med Sværd og med Blod. Falder end Ufredstidens voldsomme og paa kortere Tidsrum sammentrængte Begivenheder først og mest i Øjnene, maa vi huske, at Uregelmæs­ sigheder som Krig kun er Afbrydelser af Udviklingen, der standser eller ændrer Historiens Gang. Den rette og i dybest Forstand betydningsfulde Gerning, den afgørende Kamp i et Samfunds Fremadskriden, ud­ føres ikke paa Slagmarken men i det daglige Livs stille og energiske Syslen med de Opgaver, der skaber vort Lands Kultur. Meget faa Bedrifter giver et bedre Spejlbillede af Udviklingen igennem forrige Aarhundrede end den, der betegnes af Navnene Baumgarten-Burmeister

Made with