DetGamleKøbenhavn_I

129 blad, le Maire, Puggaard, Broberg og M. Levy, senere Meldahl, A. P. Hansen, Adolph og G. A. Hagemann. Og som nye Tider skaber nye Maal, gik det ogsaa her. Udvidelser fulgte paa, snart afspærredes Gaderne Overgade og Wildersgade helt i den ene Ende for at give Plads, og det store Skibsbygningsværft paa Refs- haleøen skabtes, først med to Beddinger, senere tre, der anlagdes Tørdok og meget andet. Ved disse Af­ spærringer af Gader led Frekvensen paa Christians­ havn et uopretteligt Knæk, idet man nu kun ad en meget stor Omvej kan komme fra en Side til en anden. Og som Tiderne skiftede, vekslede ogsaa Mændene. Den 1ste Maj 1882 endte Etatsraad Wain sit virk­ somme Liv. Tietgen mindedes det alvorlige Tab, Sel­ skabet havde lidt, ved at skildre ham som en elsk­ værdig Personlighed, der var i Besiddelse af en over­ legen Genialitet. Hans Afløser blev Skotten David Halley, der kom fra Glasgow. Under hans Ledelse var det, at de store Leverancer til Rusland indtraf, først Kanonbaaden »Mandjur«, senere Kejserskibet »Standard«, og man udvidede Fabrikationen ogsaa til Centrifuger, der er blevet verdensberømte. I 1890 følte Burmeister sig træt. Om ham sagde Tietgen: »Etatsraad Burmeister repræsenterer i sin Person den danske Industri, dens Begyndelse under de beskedneste Former, dens Opkomst og dens Ud­ vikling under større Forhold, indtil den nu er naaet paa samme Højdepunkt som Udlandets bedste. Han har været Kontinuiteten i denne Forretning, og naar han har holdt sig selv mere i Skyggen, har det været et frivilligt Offer i Forretningens Interesse og hverken Mangel paa Foretagelsesaand eller paa Betingelser for at kunne hævde den faste Plads«. Den 11. December 1898 døde Burmeister, allerede i 1895 var Direktør Halley bukket under for Overanstrængelse. Det saa da sort ud en Tid for Selskabet. I de seneste Aar havde man ikke ret fulgt med Tiden, Udlandets Konkur- Knud Bokkenhcuser: Det gamle København. I. 9