DetGamleKøbenhavn_I

126 Tønde Land, der strakte sig fra »Gamle Laboratorium« til Overgade 7 og Wildersgade 10, og de 30 Mand, man var rykket ud til Christianshavn med fra Møn­ tergade, var blevet til 450, Arbejdslønnen var nu 3000 Rdl. om Ugen. Og det var endda kun, hvad der vedkom Værkstederne, hertil kom Kontorer, Tegne­ stuer og Støberi med deres hele store Personale. Da Baumgarten i 1861 fandt, at han nu havde for­ tjent Hvile, og trak sig tilbage fra sin Virksomhed, saa han som Frugt af sin Manddoms Arbejde en blom­ strende, stedse voksende Institution, der gav Mængder af Mennesker Brødet og var til Hæder og Gavn for Danmark. Han havde til fulde aftjent den Værne­ pligt, han i sin Ungdom unddrog sig fra. Slutningen af sit Liv tilbragte han i Lyngby. Men helt uden Be­ skæftigelse kunde den flittige Mand selvfølgelig ikke være. Det vilde have været en for brat Overgang. Han arbejdede i sin Have, ved sin Drejerbænk og sit Tegnebrædt. Ej heller hans tekniske Snille fornæg­ tede sig; han konstruerede en Maskine til at udprikke Frimærkeark; H. H. Thieles Bogtrykkeri købte den, og den viste sig mere praktisk end de hidtil benyttede engelske. Den 3die Marts 1875 døde Baumgarten, 69 Aar gammel. Den pinnebergske Bondedrengs sælsomme Saga var endt; men hans Værk levede videre! Burmeister savnede naturligvis Samarbejdet med Baumgarten; kun fire Aar arbejdede han alene, saa søgte han en Medarbejder, og i 1865 blev »Baumgar­ ten & Burmeister« til »Burmeister & Waim. Den nye Mand, hvis Navn erstattede Baumg'artens og' endnu er knyttet til Firmanavnet, var en af Bur­ meisters igennem Aaringer prøvede Venner, William Wain, der var født i 1819 i Nærheden af Manchester. Han fik fra ganske ung Uddannelse i Maskinbyggeri i sit Fædreland og blev allerede 20 Aar gammel Mester paa en Maskinfabrik i Norwich. Derfra drog han til London, hvor han fik Ansættelse paa en anden Fa