DetGamleKøbenhavn_I

105 dette Hjem, og dette har selvfølgelig ikke undladt at sætte sig Spor i vor Litteratur. Johan Ludvig Heiberg har skrevet sine saakaldte »Børnevaudeviller«, som er en Art Forløbere for de virkelige, til sine unge Slægtninges Fornøjelse her i en kort Ferie fra sit trælsomme Arbejde i Kiel. Han sukker i sit »Farvel til de Smaa«:

Kære Børn, jeg, som saa tidt Eders Selskab søgte, naar i H aven glad og frit jeg med Eder spøgte, ak, jeg skilles snart fra Jer, maa til Kiel desværre! O, hvor gerne blev jeg her, Ja, det ved Vorherre!

Og han mindes glade Timer: K an I huske vor Tagfat tit i Aftnens Skygger?

Morten selv, den ædle K at jo vort Selskab smykker: Snart med os omkring han for, snart paa Bænkens Sæde snurred han ved Venskabs Ord ved vor stille Glæde.

Ofte jeg i Eders Kreds Eventyr fortalte; Morten lytted veltilfreds, Skræk hos Jer sig malte. Nattens Maane trøstelig gennem Frugttræer lyste; tæt I klynged Jer til mig og ej længer gyste.

Jeg, som tidt blandt Eder stod selv til Barn forynget, som mig villig føre lod af jer Arm omslynget, jeg mig viste dog som Mand, naar det gjaldt at sprænge for Veninde, Ven og Land Gadens voksne Drenge.