DetGamleKøbenhavn_I

106 Af den følgende Skildring fremgaar det, at der var en Flok Gadedrenge, som ved Stenkast søgte at for­ ulempe Havens fredelige Smaapiger, ja en Sten ramte endogsaa den senere Fru Anine Liilken, men Heiberg blev vred og sprang ud for at hævne sig; alle mente, det var taabeligt, men ban kom urørt tilbage. Han har i det hele ofret sig for sine unge Veninder, han var Hest for deres Barnevogne, saa han endnu sveder ved Tanken, og han udbryder vemodigt:

»Og mon og I mindes vil Blomsten i vor K lynge: det aimable Tjærespil med sin Vippegynge! Der jeg og liar frelset een ned fra Spillet falden:

Lotte, som var altfor sen, fik et Slag paa Skallen.« Helt kønt ser han paa de morsomme Omgivelser:

»Mindes Reberbanens H jul med dens tusend Ynder, hvor vi tidt har leget Skjul mellem Reb og Tønder, og den gamle Have der med sin Rosensommer. — O, men mindes Skibet og med de tvende Master, hvor vi i Kahyttens Krog sad med 01 og Knaster, hvor jeg hjalp Jer op og ned ad den stejle Stige: Ingen Sjæl som Offer gled ned i Ægirs Rige.

Husk, hvor tidt mod Smedens Gæs Jer m it Mod forsvarte . . .«

Jo, han har været en galant Fætter, og han har elsket sit gamle Christianshavn, som han forherliger med en let Omskrivning af Ingemanns Fædrelands­ sang: »Dannevang ved grønne Bred«: