DetGamleKøbenhavn_I

103 op i Bunkerne — Vognen hældede, Tovet sprang vel, og to Kister, den ene efter den anden, rullede af Vognen og ned imod vor Port med to dundrende Slag. Min Moder udstødte et halvkvalt Skrig, og jeg brast i Graad. Vognen kørte videre, og Kisterne blev fore­ løbig liggende. Da jeg kom til Besindelse, saa jeg min Moder knæ­ lende ved Siden af mig. I det samme slog Klokken i Frelserens Kirketaarn med sin mægtige, dybe Malm­ røst. Jeg havde aldrig før hørt den slaa saa stærkt, forekom det mig. Min Moder rejste sig, tændte en lille Haandlygte, som var hensat til samme Brug, tog mig ved Haanden, og vi begyndte vor tavse Vandring gennem det stille Hus, det var hende aabenbart en Trøst at have mig med. Min Fader, som altid sov meget let, var snart vaagen og munter og spøgte over sine paalidelige Vægtere. Derpaa gik vi til min Onkels Værelse i en af Gaardens Sidefløje. Han sov haardt og trygt — der laa han, ung og smuk, kraftig og sund, og nu skulde han vækkes for maaske at gaa Døden i Møde! Men han skulde jo vækkes. Min Moder bøjede sig over hans Seng og kys­ sede ham vaagen, idet hun kaldte ham ved de kær­ ligste Navne. Omsider lykkedes det. Da vi kom tilbage til Dagligstuen, gik vi straks til Vinduet; Kisterne var imidlertid afhentet til Laza­ rettet; gamle Maren kom haltende med sin Kaffekande og modtog sin Morgentak af os alle, og lidt efter forlod min Fader og min Onkel Huset for at gaa hver sine Veje. Min Moder kyssede og velsignede dem flere Gange, det var hende grueligt at sende dem bort efter et saadant Varsel. Mig kyssede de begge nok saa kær­ ligt, og jeg var nær ved at græde. Da de var borte, kastede vi os paa et Par Sengemadrasser, som var ben­ lagte paa Gulvet i Dagligstuen. Jeg faldt straks i Søvn og sov som et niaars Barn; da jeg vaagnede,

Made with