DetGamleKøbenhavn_I

97 pere, der krydser viden om; der er ingen Beskyttelse i international Ret, Husets Vel og Ve hviler paa de skrøbelige Skibsplanker; Assurance er der paa Grund af Risikoen hyppig ikke Tale om. Derfor viger hun ikke fra Kontoret Dagen lang, thi hendes Mand er rejst, og hun maa passe det hele store Maskineri, saa hun hver Aften kan skrive videre paa det Brev, der skal af Sted den første Postdag. Hun taler med sin Fuldmægtig Redelien og med Proviantmester Thomsen; hun skal udbetale Penge til Pingel, Meier & Co., hun skal huske, at Redelien møder til Auktion over Hørfrø paa Børsen Fredag Kl. 12. Ude i Skuret i Gaarden er der travlt, det skal ryddes, ogsaa det maa Husfruen paase; hun kan gøre det. Gudskelov er Børnene friske, og de viser Flid begge to; thi Mor har læst Fars Brev op for dem om, at han haaber, de arter sig vel. Men selv er Madam Buntzen opfyldt af Ængstelse for sin Mand: har han nu nok Undertøj med? Nathuerne er for tynde, han maa købe sig nye i Korsør. — Gamle Maren , som er Husherrens stadige og personlige Opvartning, er helt vred, fordi han saadan skal rejse, hun kender ham nok til at vide, at naar der er Forretning at gøre, tager han ikke sit Helbred nok i Agt, og hvordan faar vi — hun siger selvfølgelig »vi« — ham saa hjem igen? — — Af dette lille Interiør kan vi danne os et Billed af det hyggelige Købmandshjem paa Chri­ stianshavn. hvor Grunden lagdes til megen Velstand; men vi kan tillige beskrive Huset eller rettere Gaardene meget nøje ved Hjælp af det, der af den Tradition, en saadan Slægt nødvendig maatte skabe sig, senere er efterladt os. Gamle Andreas Buntzens Dattersøn, Andreas de Saint-Aubain (»Carl Bernhard«) fortæller os selv i sine tidligere omtalte Erindringer, at han har brugt deres Lokaliteter livagtigt i sin Novelle: »Et Aar i København«, hvis Indhold iøviigt er Familien fuld­ komment uvedkommende. Vi giver da Carl Bernhard Ordet: Knud Bokkenheuser: Det gamle København. I. 7