DetForsvundneKjøbenhavn

Jeg øn sker d et Skønn e ufrisert, Ej slikket og p lejet! Jeg ynd er N atu ren ugenert, Ej p y n tet og fejet! Jeg kan se p a a en gamm eld ag s N avn ek lud Med godm od ig e Ø jne — Men jeg syn es, de H u se, m an nu ry ster ud, Er m esten d els Løgne. D isse b rog ed e P røv er paa hver en M aneer — D isse n yp itto resk e F orfløjne, forlorne M ursteensideer — Italien sk e og græ ske — N o rm ann isk e T aa rn e — R .ococopalæ er A ffek terte — grotesk e — A f oprindelig Stil har jeg fund et m er I en L egetøjsæ sk e! D et lyd er lidt sæ rt — nu ja , om D e vil, — Men De m aa b etæ nke, D et er T id en alen e, jeg sigter til, Jeg vil Ingen krænke! Jeg har Mod til a t tage d et m ed H um ør, Om sa a V erden vak ler — Jeg er bare b lev en en Sm u le ør A f de n y e Mirakler.

F o rsv in d e skal d et nu alt for d et N y — D er m a a P la d s til Mængden! Ja, nu skal D u v o x e , m in kjære By, I B redd en og Længden ! B ou leva rd er faaer Du som i Paris, H vor vi kan os sole Og n y d e i Mag vor Konditor-Is P a a F o rto v ets S tole. Jeg seer i A an d en , hvor Du b liver fin : H vilk e G ader lange, E fter Sn o re bygged som i B erlin — Og Sp ad seregange Med T ræ er, som p lan tes p a a n y hvert A a r! — S a a n a a es Id ealet, Og Du b liver lig en G rønnegaard V ed H o sp ita let! — B ev a res! Jeg næ rer d en stø rste R esp ek t F o r en m o d sa t M ening; Jeg hører jo h a lv t til d en yn gre S læ g t: Jeg er in g en F orsten ing. Jeg er m ed : Jeg hold er m ed T id en Skridt Men gjæ ld er d et Sm agen , D a tilstaa er je g : m i n — jeg siger d et frit Er lidt uopdragen .