DetForsvundneKjøbenhavn

— D ine V old e, hvorfra Carl Gustav drog Med Skam tilbage, Som A rthur W e lle sle y selv ej tog I ond e D age, S om aldrig b rød es a f F jend ehaand , S om selv en K vinde En Gang har væ rget m ed H eltea an d — Skal nu forsvinde! P a a Skubkarrer trille de M inderne væk F ra de gam le T id er — N u faae vi d en d ejligste G jennem træk F ra alle Sider. E tsted s derude — ja, Gud v eed hvor, — Skal der rejses Skandser, N aa r vi først faaer vrøv let en h alv Sn es A ar Om vore F inan ser. S a a driver im en s v i for S trøm og V ind — D et har ingen F are: N aa r vi giver A lv erd en frit Kjørind, Vil m an n ok os spare; D et v ild e jo væ re skjændig gjort A t sto rm e m ed V aab en En By, som ej har en en este P o rt Og er gan sk e a ab en !

V i har fine P lan er, sn ild e Ideer Og Sp eku la tion er — H er er B yggegrunde, som v el er væ rd En Sn es M illioner; D e m a a b en y ttes — naturligvis! H ver en este T om m e ; D e m a a drives op til den h ø jeste P ris Med d en store T rom m e!

D ine S tad sgrave — og din K irsebæ rgang, H vor V ioler vi p lukk ed — H vor d en b lom stren d e T jørn over V and et han Og S iv en e vugged , H vor d en vild e D rossel i B u sk en e san g N aa r A ften en dugged, Og F iskeren m ed sin B am b u sstan g Over B redden sig bukk ed — Og de gam le B roer, som sp ejled sig sm uk t D ern ed e i V and et — Og U d sigten lige til K jøgebu gt — Og S y n et a f L and et, N aar S o len gik n ed , og i A ften en sva l D en første S tjern e F unk led paa H im len — og H orn signal K lang fra d et F jern e —