DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

298

DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT

nisk Kemi. Alle disse Ændringer i Fabrikingeniørernes Undervis* ning blev optagne i det ændrede Reglement for Læreanstalten,5 som fik kgl. Approbation 13. Oktober 1913. Samtidig med, at disse Forandringer gennemførtes for Fabrik* ingeniørernes Vedkommende, blev Undervisningsprogrammet og* saa gennemgaaet for de andre Studieretningers \ edkommende. For Maskiningeniørerne blev der indført Udførelsen af et Kur* susarbejde i Elektroteknik for at opnaa, at de ved Forelæsnin* gerne givne Begreber fæstnede sig saaledes, at Maskiningeniørerne i Praksis, hvor de uvægerligt før eller senere vilde støde paa Pro* blemer af elektroteknisk Natur, ikke stod altfor usikre overfor de almindeligste Ting. Til dette Kursusarbejde skulde kun anven* des to Uger.6 For Bygningsingeniørernes Vedkommende blev Eksamens 2. Del forsøgsvis delt i 2 Dele, en Forprøve og en Slutprøve, idet Eksami* nationen i Hovedfagene: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vejbygningsfagene, Vandbygningsfagene, Materiallære, derunder Jernbeton, og Kommunabhygiejnisk Ingeniørvæsen kunde udsky* des til et senere Aar. Endvidere blev der indført Konstruktions* øvelser i Jernbeton i 3 Uger, og Kommunabhygiejnisk Ingeniør* væsen blev gjort til et Hovedfag, hvori de Studerende kunde vælge at udføre Eksamensprojekt, idet man mente, »at det efterhaanden var en saa betydelig Brøkdel af Bygningsingeniør*Kandidaterne, der senere kom til at virke som Stadsingeniører eller i lignende Stillinger, at det maatte kaldes et berettiget Ønske, at der indrøm* mes de Fag, der i Virkeligheden er Hovedfag for Folk i de nævnte Stillinger, en Plads som Hovedfag ogsaa ved Læreanstalten«.* Tegneundervisningen for Maskin*, Bygnings* og Elektroingeniø* rer blev gjort til Genstand for Drøftelse i et særligt Udvalg, som udtalte:8 Saaledes som Tegneundervisningen hidtil har været ledet, er der lagt størst Vægt paa Nøjagtighed samt en saa stor Finhed i Ud* førelsen, som efter vedkommendes Færdighed kunde forenes med rene Linjer og Klarhed i Fremstillingen. I Praksis vil man ofte kunne slaa noget af paa disse Fordringer. Der vil derved altid kunne spares Tid, og desuden gør Anvendelsen af lidt sværere Linjer i mange Tilfælde Tegningen mere overskuelig. Det er da naturligt, at en saadan mere haandværksmæssig Tegnemaade for 5 A arib og fo r K øb en havn sU n iv e rs ite tm. m .1913— 14. K b h vn . 1921.S. 346— 441. B A arb o g fo r K ø b en h avn sU n iv e rs ite tm. in .1913— 14. K b h vn . 1921. S. 332 33. 1 A arb o g fo r K ø b en h avn sU n iv e rs ite tm. m,1913— 14. K b h vn . 1921. S. 338 39. 8 A arb o g fo r K ø b en h avn sU n iv e rs ite tni. m .1913— 14. K b h v n . 1921. S. 336 3s.