DenPolytekniskeLæreanstalt_1829-1929

254

DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT

ledende Direktør herfor, og ved sin stærke Villie gennemførte Mi* nens Drift og Forretningens Ledelse efter sit Fioved. Foruden disse nævnte to Hovedvirksomheder har Thomsen i Tidernes Løb haft mange andre Hverv og var saaledes Borger? repræsentant i 33 Aar, i hvilken Tid han ved sin tekniske Indsigt var Byen til megen Gavn. Thomsen høstede i levende Live stor Anerkendelse for sin Virksomhed og var glad herfor. Allerede i 1860 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab og var fra 1888 indtil sin Død Selskabets Præsident. Han var Æresmedlem af talrige udenlandske videnskabelige Selskaber og modtog i Ti? dernes Løb mange Medailler og Æresdoktortitler. Den danske Stat gav ham Storkorset i 1896 og udnævnte ham til Gehejmekon? ferensraad i 1902, da han traadte tilbage fra Universitetet og Den polytekniske Læreanstalt. Thomsens Karakter var stærk og ubøjelig, som saa ofte hos store Folk; han havde Vanskelighed ved at indse, at andre kunde have Ret, hvad der forresten giver stor Styrke. Det skal dog siges til Thomsens Ære, at Nag kendte han ikke; han kunde være og var sædvanlig meget vred over Modstand, men hans Vrede gav sig aldrig Udslag i personligt Had og var hurtigt glemt igen. Thomsen var tænkende og interesseret langt ud over sine egne Virkefelter og kunde godt lide at have Indflydelse paa andres Liv og Gerning og det ud fra den i de fleste Tilfælde rigtige Over? bevisning, at han saa klart og havde Ret. Lige til de sidste Dage var Thomsen aandelig klar og sund, man mærkede knap, at det var en gammel Mand, saa skarp en Hukom? melse han havde, og saa godt og interesseret han fulgte med, hvad der foregik i Verden. Han hørte ikke til de Mennesker, der bliver forstaaet af den store Mængde, og hans Navn og Virksomhed vil ikke blive erin? dret her, men hans Livsværk vil altid lyse i Videnskabens Histo? rie og blive erindret til sene Slægter. Der foreligger en meget betegnende Udtalelse om Julius Thom? sen i et Brev fra Ørsted, hvilket samtidig viser, hvilket skarpt Blik Ørsted havde. Da Professor Thaulow i Christiania døde, skrev Professor Hansteen til Ørsted og spurgte, om han kunde anbefale ham en ung dansk Kemiker, som eventuelt vilde være villig til at modtage et Lektorat eller Professorat i Kemi. Ørsted foreslog saa i et Brev 34 af 13. Februar 1851 Johnstrup, Barfod og Thomsen, idet han skriver om den sidste: 34 M. C. H arding. C orrespondance de H. C. Ø rsted avec divers savants. Kbhvn. 1920. I. S. 248—50.